437: Japan 2018
Søndag den 6. Maj var hele badmintonklubben inviteret over til Leon Sørensen, vores oldermand på holdet som bor ovre i Roberts hus – til hans 75 års fødselsdag. Vi- jeg og Anette skulle dagen efter på ferie til Japan og Kina i næsten 3 uger, så derfor havde jeg et stramt program samtidig med at jeg var i gang med nybyggeri på Thorsvænge. Jeg skulle også slå græs hjemme samt finde nogen som kunne passe komplekset mens jeg var væk. På Thorsvænge skulle der hver eller hver anden dag tømmes 4 dunke fra affugtere og på Østervej/Klintevej skulle der med jævne mellemrum slås græs og fiskene skulle gerne fodres en gang imellem.
Samtidig havde jeg det problem at smeden som skulle tilslutte gasfyret havde brændt mig af adskillige gange siden jeg bad ham om at gøre det den 12 marts, og senest havde han lovet at være klar torsdag aften den 5 maj. Her brændte han mig endnu en gang af ved at sende en SMS om at han havde vredet om på foden og måtte på skadestuen.
Således havde jeg fået nok af ham og kontaktede en anden som lovede at se på gagen mens jeg var ude og rejse. Min gode ven Jens Køppen skulle stå for at koordinere det hele. Lige over middag gik jeg på stranden med hundene som boltrede dem, mest Søs i det dejlige havblanke vand. Det var en utrolig flot majdag, med grader over 20 og en skyfri himmel.
Men om søndagen efter at have ordnet alt det omtalte gik jeg til 75 års fødselsdag i Roberts hus. Leon havde købt en pølsevogn hvor man kunne spise alt hvad hjertet begærede i to timer fra kl. 14.00, det være sig sandwich, pølser m. m. Der var otte andre fra badmintonklubben og vi havde en hyggelig eftermiddag hvor vi sad udenfor i det meget flotte solskinsvejr helt hen til kl. 1900 om aftenen hvor de sivede hjem. God dag Leon, tak for det.
Da jeg kom hjem fik jeg pakket det sidste samt låset det mest værdifulde ind i containeren.
Gik til køjs ved halv elleve tiden, men kunne ikke sove rigtigt, slumrede og vågnede flere gange i løbet af natten inden jeg opgav og stod op kl. 0430. Fik en kop kaffe og ordnede det sidste, tog et bad, kørte om i huset på Thorsvænge og tømte affugtere og kørte hundene i pension. Netop som jeg kom tilbage fik jeg en SMS fra den fortabte smed der skrev at han ville lave arbejdet færdigt i dag mandag. Derfor kørte jeg igen om i huset og lagde nøglen ud til ham, samt meddelte det sidste nye til koordinatoren.
Bjarne og Vibeke hentede mig kl. 0930, og derefter hentede vi Anette i Haarlev og vi nåede lufthavnen en lille times tid senere og havde god tid. I terminal 3 ved Starbucks mødte vi vores rejseledsagere som faktisk er Tordenskjolds soldater, der var mange gengangere fra Team Danlux`s rejser. Vi skulle selv tjekke ind på de automatiske bookingmaskiner, men igen gik lortet itu da vi begyndte at pille ved dem så vi igen måtte over og tjekke ind manuelt ved skranken. Derefter gig det let med at komme igennem sikkerhedstjek, hvilket knap tog 5 minutter, hvilket må siges at være rekordtid for mit vedkommende.
Derefter havde vi et par timers ventetid inden vi skulle med et Airbus 319 til München. Vi slog tiden ihjel med en, kaffe sandwich og lidt trasken rundt i butikkerne uden at købe noget. Vi ankom til München 1330, fik en halv liter øl på en bar inden vi bookede en Airbus 340-600 til Tokyo hvor vi nu sidder og slapper af efter et velfortjent aftensmåltid der for mit vedkommende bestod af lidt sushi, en ribbensteg anretning uden ben og nogle andre gode sager. Betjeningen er god og man kan få det hele, således havde jeg på et tidspunkt både whisky, Baileys, rødvin, kaffe og vand stående på min bakke, men nu er det væk. Vi ankommer til Tokyo om ca. 5 timer, derefter skal vi have et fly til Kumamoto hvor vores første hotel ligger. Selskabet er godt og der er en god stemning, så her fra et sted over det russiske Sibirien i en højde på 10 en halv kilometer slutter jeg beretningen for i dag.
Resten af flyveturen var et rent helvede, forstået på den måde at den blev lang og uudholdelig da der ikke var plads til benene mellem sæderne så man ikke kunne strække sig ud når man skulle sove. Når jeg endelig døsede hen gik der uro i mine ben og de gav krampe og slog i uvilkårlige spjæt ud i de skarpe kanter under det foranstående sæde så jeg til sidst havde smerter i min forstuvede fod. Til mere irritation begyndte det at dryppe vand ned i hovedet på mig – og kun mig – det var der ikke noget galt i fik jeg at vide af stewardessen da jeg klagede min nød, og jeg fik bare en stak servietter jeg kunne lægge oven på hovedet, det var bare kondensvand. Ikke at forglemme var der i lufthavnsrestauranten i Kastrup dryppet mælk ned på mine bukser fra undersiden af bordet. Endelig efter 11 en halv times flyvning landede vi i Tokyo.
Vi kom hurtigt og smertefrit gennem told og emigrationsmyndigheder, de sidste kiggede en ekstra gang i mit pas på visummet fra Nordkorea og talte lidt indbyrdes om det, men sagde ikke noget til mig. Vi fiskede vores bagage op på rullebåndet og gik videre til indenrigsterminalen hvor vi ventede et par timer inden vi steg om bord på en Airbus 320 til Kumamoto hvor vi ankom lokal tid 1630.
Her gik alt også glat, der stod en bus klar som efter en times kørsel afleverede os på Grand Hotel i Yatsushiro hvor vi skal bo i 5 dage. Vi fik hurtigt udleveret nøglerne til vores værelse som er lidt under middel, men i øvrigt ok. Om aftenen gik vi sammen med Bjarne ud i byen og spiste japansk. Vi var inde i en alkohol butik hvor vi købte hver en japansk flaske rødvin, man skal jo prøvesmage lokalt, så derfor købte jeg også en flaske Suntory whisky. Rødvinen var ikke god, men det var whiskyen derimod. Det regnede let på udvejen 2-3 km og det nærmest styrtregnede på hjemvejen så vi var lidt fugtige da vi nåede tilbage til hotellet hvor vi sluttede dagen af med den ene flaske rødvin og en whisky.
Onsdag den 9 maj.
Efter en rolig nat stod vi op og var klar til morgenmaden kl. 0830. Morgenbordet var ok med en traditionel japansk menu bestående af meget fisk.
Efter morgenmaden var vi en del som tog toget ind til Kumamoto som er den store by i området, ca 700.000 indbyggere. Køreturen varede ca. 40 minutter. Vi traskede rundt i byen det meste af dagen ud til Kumamoto Castle som er en gammel samurai borg der desværre i 2016 blev ramt af et jordskælv og meget af det er styrtet sammen så meget af det i dag er afspærret for offentligheden, men vi fik alligevel et godt overblik hvordan den så ud. På en lille bar fik vi hver en halv pitza og en øl og på hjemvejen til jernbanestationen købte jeg mig et nyt kamera med rabat ved at vise pasport. På jernbanestationen fik vi en kop kaffe inden vi entrede toget tilbage til Yatsushiro hvor vi ankom 1630.
På vej tilbage til hotellet handlede vi lidt ind i en købmandsforretning hvor vi købte pulverkaffe og jeg fandt en 10 cl Suntory single malt som jeg ikke kunne stå for. Efter lidt afslapning med et par glas rødvin på hotellet gik vi om aftenen ud og spiste på en kinesisk restaurant ikke langt fra hotellet. Det havde været fint vejr det meste af dagen bortset fra en kraftig vind. Inden vi gik til køjs var vi nogle stykker der hyggede os i loungen på anden etage.
Torsdag den 10 maj.
Stod op til en solrig dag med 24 graders varme. Efter morgenmaden gik vi ned og så det lokale castle, Yatsushiro Castle hvor vi spadserede rundt på voldene og inde i borgens tempel. Voldgraven var fuld af store karper og en masse skildpadder samt en enkelt fiskehejre i ny og næ. Osede lidt rundt i et supermarked og købte lidt drikkelse og noget mad til middag og vi gik ned til floden og sad på kanten og nød en ål.
Klokken 1500 gik vi alle samlet over til startpladsen for Kyushu International Three-day March og fik vores startkort udleveret. Pladsen lå en halv times gang fra vores hotel. Derefter gik vi tilbage til hotellet samt handlede ind til morgendagens vandring.
Klokken 1745 samledes vi i hotellets foyer og gik samlet med Erik og Mette, turens arrangører, ned til en lokal restaurant hvor de gav velkomstmiddag med alt betalt i to timer. Maden var traditionelt japansk, fersk flæsk i meget tynde skiver som vi sammen med kål og bønnespirer kogte i et gasblus som stod opstillet på bordene. Man kunne selv bestille alle de drinks man ville have, og det hele sluttede som nævnt 2 timer efter festens start.
Fredag den 11 maj.
Vi kom derfor nogenlunde tidligt til køjs og stod op lidt i seks, pakkede rygsækken og indtog morgenmaden inden vi begav os over til startpladsen for Kyoto 3 dags march. Efter lidt startceremoni fik vi stemplet vores startkort og vi var i gang med den første dags 20 km. Marchen foregik i et lavlandet område fuldt med floder, vandløb og kanaler. Der var mange deltagere, de lokale, japanerne er meget snaksalige når man først kommer ind på livet af dem. Ved en af kanalerne var der en slange som forsøgte at komme op over kanten, men da den så mig trak den sig tilbage og svømmede den modsatte vej. Vi var i mål 1230, altså en tur på lige 4 timer. I mål området fik vi noget kylling og en kold øl, og jeg valgte at gå tilbage til holtelet for at ordne nogle ting inden vi skal til velkomstparty på pladsen kl. 1700, så det vil sige at jeg får en ekstra gåtur på 5 km ud over de andre ekstra vi må gå frem og tilbage mellem hotel og startplads således at min totale gåtur i dag bliver på 30 km.
Da jeg havde taget et nap og et tiltrængt bad vandrede jeg tilbage til festpladsen og mødte de andre. Klokken 1700 åbnedes der festteltet hvor dem med billetter blev lukket ind og mod udlevering af mad og drikke billetter fik vi udleveret en mad Box og to øl eller drinks. Derefter var der taler samt diverse optræden af en fløjte Virtus og et stort trommeorkester som begge imponerede. Da det sluttede travede vi alle de ca. 2,5 km hjem til hotellet hvor trioen delte en flaske rødvin – japansk og stadig lidt sur – inden vi gik op på vores værelse og fik en kop kaffe og gik i seng for at være friske til i morgen hvor vi atter skal vandre 20 km i bagende sol.
Lørdag den 12 maj.
Anden dag på marchen. Vi stod lidt senere op da vi først skulle starte 0830. Vi kom tidligt over til startstedet og kom afsted lidt før tid. Terrænet viste sig at være blandet, meget langs med floder, kanaler og andre vandløb og en strækning for foden af et bjerg. Turen blev varm og vi blev godt gennemstegte inden vi nåede i mål 1245, en lidt længere tid end gårsdagen grundet at vi holdt flere pauser og gik lidt langsommere. I målet fik vi vores stempler, fandt et godt sted at sidde og spiste en pølse og drak et par fadøl inden vi begav os hjemad til hotellet. PÅ hjemvejen mødte vi Steen ved en restaurant og vi faldt i snak en halv times tid. Hjemme på hotellet strakte vi ud og fik sveden vasket af med et dejligt bad. Ud på aftenen gik vi en tur i byen, var inde i Workman hvor jeg købte et etui til mit nye kamera. Sluttede dagen af med et glas rødvin inden vi lagde os til at sove.
Søndag den 13 maj.
Kyushu marchens sidste dag. Vi stod op ved 0630 tiden, fik morgenmad og begav os over til startpladsen hvor vi kom af sted 0815 til en lidt fugtigt vejr, meget overskyet og en finregn der en gang imellem kom lidt større dråber. Turen gik langs floder, kanaler over broer og op i byen forbi borgen, igennem kavalkaden og tilbage over den meget velkendte bro vi har vandret over snart 10-12 gange. Vi var i mål 1210 efter 22 km. Efter at have fået stemplet vores IML bøger fik vi et par pølser og et par fadøl og begav os tilbage til hotellet. På vejen mødte vi to andre grupper fra holdet, det ene kan ikke være nået i mål inden regnen begyndte at sile ned, hvilket det fortsatte med de næste par timer. Vi nåede lige ind på hotellet som det begyndte at dryppe.
Efter lidt afslapning og et tiltrængt bad delte vi den sidste rødvin og pakkede en let taske med tøj til de næste 3 dage da vi i morgen skal med shin-lansen til Hiroshima og vi skal sende den tunge ledsagebagage til Osaka hvor vi først ankommer den 16 maj. Vi er lidt ømme i ben og fødder efter 3 dages vandring, men ved godt mod.
Mandag den 14 maj.
Efter morgenmad pakkede vi det sidste og afgik fra hotellet kl. 0800 og gik ned til Yatsushiro station hvor vi stod på toget til Shin-Yatsushiro og skiftede til Shinkansen til Hiroshimo der med en højhastighed på 2 en halv time bragte os dertil. Her forlod jeg selskabet og kørte med tog til Kure og så Japan Imperial Navy Museum hvor de har bygget en replica af Yamato i størrelsesforhold 1:10. Jeg gik rundt på museet i en halvanden time hvorefter jeg tog tilbage til Hiroshima hvor jeg tog en taxi ud til Peace Parken og mødte Anette og Bjarne. Efter gensynet fik vi en forfriskning og jeg en Pitza, hvorefter vi spadserede hjem til vores nye hotel APA. Efter indlogering gik vi om aftenen ned i en 7eleven og købte noget proviant og noget rødvin og gik ned til floden og indtog ovennævnte festmåltid alt imens at floden tog til og steg med over en halv meter. Medens vi sad og hyggede os i dæmringen lagde vi mærke til at floden steg betydeligt i de ca to timer. Vi fik senere at vide at forskellen på flod og ebbe er mellem 2 og 3 meter dagligt. Det forklarer også de strandede fisk vi så forleden i den tørlagte kanal på vandreture.
Tirsdag den 15. Maj.
Gik tidligt ned til morgenmad da vi havde fået oplyst at der kunne være kø på visse tidspunkter, og det viste sig da også at vi måtte stå i kø i 10 minutter selv om vi kom kort efter at der blev åbnet 0630. Efter morgenmaden fik jeg et bad og vi stillede i foyeren 0850 til en bustur ud til øen Miyajima hvor den japanske Itsukushima shrine står, den er en form for et helligt monument som man på en måde kan sammenligne med et stort kristent kors eller figur af kristus for buddhisterne/shintoerne, og der er også mange andre seværdigheder. På øen bor der 1700 mennesker og blandt dem vandrer ca. 500 dådyr fredeligt rundt uden nogen som helst generthed eller skyhed. Tværtimod spiser/stjæler de alt hvad den kan få fat i.
Jeg har siden marchen i Yatsushiro haft en skade i den venstre lyske som går ondt ad helvede til, en sene må være flænset eller revnet så jeg bevæger mig ikke særlig behændigt. Vi sejlede over til øen og gik rundt på sightseeing, fik frokost kl. 1130 som bestod af en stor pizzaagtig omelet med østers som smagte fortræffeligt. Den store belgier Dirk var først færdig med sin portion, derefter var det den anden belgier og jeg var nummer 3. Dirk fik en ¾ portion af Bjørk som han også spiste. Derefter tog vi med en svævebane op på toppen af øen i to tempi, og heroppe var vi resten af dagen. De sidste par hundrede meter skulle man selv vandre, så grundet min lyskenskade valgte jeg at vente til vi skulle tilbage.
Da jeg har haft noget besvær med at booke ind på en tur til Suntory Whiskey Destillery fik jeg vores guide til at ringe derud og aftale vores besøg den 23 maj hvor vi er 13 der vil derud. Det bliver et besøg på deres museum da de ikke guider større grupper end 10 personer, men da de heller ikke har engelskguidede ture betyder det heller ikke noget.
Klokken 1603 sejlede vi tilbage fra øen og med bussen var vi hjemme på hotellet ved halv seks tiden. Her fik jeg af Käthe noget sportstape til at klæbe på lysken, som jeg så håber vil hjælpe på det.
Onsdag den 16 maj.
Bukkejagten er i dag gået ind i Danmark. Vi stod tidligt op her til morgen grundet at jeg ikke kunne sove ordentligt med skaden i lysken. Ydermere mente Anette at jeg havde haft mareridt. Efter morgenmaden samt pakket alt vores grej rejste vi videre fra Hiroshima med Shinkansen til Osaka hvortil vi ankom midt på formiddagen og lagde vores bagage i depot på hotellet APA hotel. Mange af de andre tog sammen ud til Osaka Castle, men Anette og jeg tog metroen ind til Osaka Hovedbanegård for at checke rute til den 23 hvor vi skal ud til Suntory Destillery. Det ser ud til at være en overkommelig rejse, en station fra hvor vi bor, derefter skifte til den ordinære jernbane med den blå linie ud til Yamazaki. Efter at have vandret lidt rundt i Osaka centrum tog vi tilbage til Higobashi hvor vores hotel ligger og købte et par dåseøl og gik over ved floden for at nyde dem. Da der ingen bænke var ar sidde på satte jeg mig ved en missionærstatue og åbnede for den kølige pilsner som viste sig at være en Suntory High Ball, øldåse med 9% whisky, så jeg kom til at drikke begge to.
Klokken 1800 mødtes alle på hotellet og fik udleveret nøglekort og vores bagage fra Yatsushiro og blev indlogeret på værelserne som her viste sig at være utroligt små, det er næsten som at bo i en sildekasse. Til aften gik vi med Bjarne ud i byen og spiste, igen en kulinarisk overraskelse. Jeg fik en Yamazaki single malt whiskey fra Suntory som smagte positivt. Udenfor hotellet mødte vi nogen af de andre og vi delte en flaske rødvin inden vi tog op på vores værelse på 22. Etage.
Torsdag den 17 maj.
Bustur i Osaka og se på templer hele dagen fra kl. 0800 og hjemme på hotellet lidt i 1800. Jeg blev i bussen det meste af dagen grundet smerter i lysken, føler dog at det går bedre.
Onsdag den 23. Maj.
Whiskey tur til Suntory Whiskey Destilleri i Yamazaki. 13 personer havde tilmeldt sig turen som jeg havde arrangeret. Først med metroen ind til Osaka hovedbanegård, derefter med JR-line ud til Yamazaki hvor vi blev modtaget med guest skilte vi kunne hænge om halsen. Tur rundt på deres whiskey museum, prøvesmagning og indkøb. Jeg købte 5 flasker whisky i udsalget, 3 a 70 cl, 1 a 50 cl og en lille på 10 cl. PÅ vej tilbage til stationen måtte vi dele os op i to grupper for at spise da ingen kunne tage 13 mand. På den måde var vi seks som fik en meget speciel oplevelse med mad og værter.
Efter spisningen samme vej tilbage med JR-line og metro og kom tilbage til hotellet lidt over 1600. Så er der kun at slå tiden ihjel de sidste timer inden vi skal rejse hjem i morgen tidlig.
Om aftenen spiste vi på en nærliggende restaurant sammen med Erling og Margrethe.
Torsdag den 24. maj.
Tidligt op kl. 0600 og pakke, min kuffert vejede 24 kg, håndbagagen 8. Derefter forlod vi værelset og gik ned og spiste morgenmad og steg på bussen som kørte 0730 mod indenrigslufthavnen i Osaka hvor vi efter langvarige kontrol og indcheckning kom i luften mod Tokyo ved 10 tiden. Efter et kort ophold i Tokyo kom vi ombord på Lufthansa flyet 340-60 mod München og lettede ved 13 tiden. Jeg nåede dog at købe et Suntory whisky gaveflaskesæt til 2.500 yen. Igen en lang og sej flyvetur hvor man sidder og vrider sig og er ved at gå ud af sit gode skind, på sædet bag mig sad den store belgier Dirk, og foran sad den lige så store Steen så min plads blev mindre da jeg ikke kunne læne sædet tilbage og Steen til gengæld lænede sit sæde tilbage. Klokken 12 japansk tid, men lokal tid var 1700 da vi landede i München, og her havde vi grundet lidt forsinkelse noget ventetid. Købte en flaske Hibiki Suntory whisky i den toldfri. Sammenlagt havde jeg 4, 4 liter whisky med hjem.
Vi landede i Kastrup ved 21 tiden hvor Vibeke ventede på os og kørte os hjem, og ved 2230 tiden blev jeg sat af oppe ved lågen på Østervej. Jeg lavede en kop kaffe, spiste en rundnum rugbrød og pakkede ud inden jeg gik til køjs ved halv et tiden. Allerede kl. 0400 vågnede jeg og var udhvilet, så jeg stod op og ryddede pakkenelliker af vejen, vaskede tøj m. m. og fik en times lur i lænestolen.
Lidt refleksion og tilbageblik over turen får mig til at tænke på et par ting der adskiller Japanerne fra os: Deres sadler på cyklerne sidder næsten alle i laveste elevation så det ser helt sjovt ud når de cykler. De har ikke F og P i deres alfabet. Selv om man siger at prisniveauet er det samme som i Europa syntes jeg at tingene var noget billigere end i Danmark. Og til sidst, i de 14 dage jeg var der så jeg ikke en eneste bil trailer overhovedet.
TEAM DANLUX FÆLLESREJSE TIL SYD JAPAN & DALIAN, KINA 2018
Så er der kun ca. 1 måned til at vi skal en tur til Japan og Kina, så vi håber, at alle på nuværende tidspunkt har fået deres visa til Kina bragt i orden.
Mandag den 7. Maj mødes vi alle sammen på:
STARBUCKS i Kastrup Lufthavn Terminal 3 (SAS Terminalen) kl. 10.00 – 10.30.
Her bliver T-Shirts og flybilletter udleveret. Efter man har fået udleveret sin flybillet, sørger man selv for at tjekke ind. Dette kan formentlig gøres ved SAS´s selvbetjeningsautomater og efterfølgende afleveres bagagen ved bagage drop-off. (Husk at sætte en bagagemærkat på jeres kuffert med kontakt detaljer, inden den afleveres)
Derefter mødes vi igen ved gaten til flyet, når der er boarding.
Der er reserveret pladser til os i flyene, så alle ”par” sidder sammen på de lange flyvninger fra München til Tokyo og retur fra Tokyo til München.
På de korte flyvninger, som alle varer under 2 timer, har det derimod ikke være muligt at vælge, hvem der skulle sidde sammen. Så her er der reserveret 28 pladser til gruppen, som uden vores indflydelse, er fordelt lidt tilfældigt. Så vi beder om forståelse for, at man evt. bliver ”skilt” fra sin partner på de korte flyvninger. Alternativt kan man evt. bytte sig frem undervejs, hvis afsavnet bliver for stort.
Men i første omgang, bedes man sætte sig på det sæde, som står på ens boardingkort.
VIGTIGT: I Kastrup bliver bagagen kun tjekket ind til Tokyo Haneda. I Haneda skal vi igennem de japanske indrejse formaliteter. Dette betyder, at vi efter paskontrollen skal hente vores bagage, inden vi går igennem tolden. Efter tolden fortsætter vil i samlet flok til indenrigsskranken for at tjekke vores bagage ind til Kumamoto.
Vi har vedlagt et opdateret program for turen samt ny opdateret flyplan og en liste med hotellerne, hvor vi skal bo undervejs på turen.
Endelig skal vi også henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt, at man medbringer en weekend taske/kuffert, da vi ikke har adgang til den store kuffert mellem Yatsushiro og Osaka.
Endvidere er der her lidt info om de 2 marchture, vi skal deltage på i Japan og Kina:
23th Kyushu International Three-Day March I Yatsushiro 11. – 13. Maj 2018:
På denne tur er der hver dag 3 distancer at vælge imellem: 10 Km, 20 Km og 30/40 Km.
De 2 første dage er den lange rute 40 km og den sidste dag er den 30 km.
De korte ruter bliver gået i et forholdsvist fladt terræn, hvorimod der kan være enkelte større stigninger på 30/40 Km ruten.
Der er samlet start for hver enkelt distance:
30/40 Km starter kl. 07.30, 20 Km starter kl. 08.30 og 10 Km starter kl. 10.00.
Det anbefales, at man ankommer til startpladsen 10-15 min. før start.
Fredag og lørdag skal man være i mål senest kl. 16.30 og søndag senest kl. 16.00.
Om fredagen bliver der afholdt et velkomst party med forskellig underholdning i start / mål området. Velkomstpartiet starter kl. 17.00 og varer formentlig ca. 2 timer.
Om søndagen afholdes der IML Ceremoni. (Tidspunktet kendes ikke pt.)
Der er ca. 2 km fra hotellet til startstedet. Torsdag eftermiddag går vi i samlet flok ned til startstedet for at hente vores startkort.
16th Dalian International Walking Festival 19. – 20. Maj 2018:
På denne tur er der også hver dag 3 distancer at vælge imellem:
Om lørdagen er der 5, 20 og 30 Km og om søndagen er der 5, 10 og 20 Km.
Det er et nyt startsted i forhold til sidste gang vi deltog, så ruterne kendes ikke, men de vil uden tvivl være forholdsvis flade.
Der er formentlig start både lørdag og søndag fra kl. 07.00 og begge dage skal man være i mål senest kl. 16.00. Disse tider bliver bekræftet efter ankomsten til Dalian.
Der er ca. 5 km fra vores hotel til startstedet og det anbefales at tilbagelægge denne tur i taxi. (Turen koster formentlig 20-25 CNH (20-25 Dkr.)
Der uddeles gratis drikkevand langs ruten for hver ca. 4 km og derudover var der, sidst vi var der, rigeligt med private rastepladser, hvor man kunne købe mad og drikkevarer. Herunder også øl på en del af dem, men ikke på alle sammen.
Der var ligeledes rigeligt med toilet muligheder langs ruten, men det kræver kø kultur, hvis man kommer sammen med den store flok.
Der bliver formentlig ikke uddelt noget startklip og der er formentlig heller ikke nogen kontroller langs ruten. Når man kommer i mål, får man et stempel som bevis på gennemført tur.
I og med at der formentlig ikke er noget startklip, er der flyvende start efterhånden, som man ankommer til startområdet.
Man skal ikke forvente, at det er muligt, at købe noget drikkeligt eller spiseligt i start og mål området. I mål området er det formentlig muligt at købe en medalje, hvis man ønsker det, samt IML landebar.
I både Yatsushiro og Dalian anbefales det, at man medbringer sit eget drikkekrus på marchturene.
Transport:
Turens pris inkluderer følgende transport:
Alle fly som beskrevet i programmet samt transport mellem lufthavne og hoteller samt undervejs på turen mellem de forskellige byer.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at vi ofte vil benytte os af offentlige transportmidler. Så det bør man være opmærksom på, når bagagen pakkes, da dette indebærer, at man selv skal fragte sin bagage fra sted til sted. Så det kan anbefales at pakke japansk (= let J).
Ikke inkluderet: Alt lokal trafik i forbindelse med sightseeing på egen hånd samt transport mellem vores hotel og start / mål på marchturene.
Bagage:
Da vi på turen fra Yatsushiro til Osaka via Hiroshima skal med offentlige transportmidler, vil det ikke være muligt, selv at medbringe den store del af ens bagage. Dette skyldes, at Shinkansen (Det japanske højhastighedstog) ikke er indrettet, så der også er plads til bagage af europæisk format. (De fleste japanere rejser altid kun med håndbagage)
Vi vil derfor få fragtet den store kuffert fra Yatsushiro til Osaka med et fragtselskab. Bagagen afleveres på hotellet søndag aften. Tidspunktet meddeles på turen, men det bliver formentlig mellem kl. 18.00 og 19.00.
Så det er vigtigt, at man medbringer en ”weekend kuffert” til de 3 dage mellem Yatsushiro og Osaka.
Man kan endvidere også vælge, at efterlade en del af sin bagage på hotellet i Osaka, hvor der er mulighed for bagage opbevaring, mens vi er i Dalian. Der er jo i princippet ingen grund til, at slæbe alt det beskidte tøj med til Dalian, når vi kommer tilbage på det samme hotel i Osaka 4 dage senere.
Overnatning:
Med enkelte undtagelser er alle værelser ”Twin Rooms” med 2 enkeltsenge.
Vi har endvidere forsøgt, at få ikke ryger værelser i så stort omfang som muligt. Det har dog ikke været muligt på alle værelser, da rygning er meget udbredt på de japanske hoteller og der derfor ofte kun et meget begrænset antal ikke ryger værelser. Så vi beder om forståelse for dette.
Forplejning:
Alle hoteller er booket med morgenmad, dog skal vi i forbindelse med marchturene samt på nogen af rejsedagene være forberedt på, at det ikke er muligt at få tidligt morgenmad. Hvis dette er tilfældet, må man i stedet klare sig med selvforplejning.
Derudover har vi arrangeret 2 gange fællesspisning i forbindelse med turen.
Vejrudsigt:
Yatsushiro: Her er gennemsnits temperaturen i Maj måned ca. 15 grader om natten og 25 grader om dagen og der er i gennemsnit 11 regnvejrsdage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 162 mm.
Dalian: Her er gennemsnits temperaturen i Maj måned ca. 12 grader om natten og 20 grader om dagen og der er i gennemsnit 7 regnvejrsdage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 47 mm.
T-shirts:
I Japan bruger vi alle sammen vores Team Danlux T-Shirt den 1. march-dag, samt til Velkomstpartyet, som afholdes samme dag i mål området fra kl. 17.00.
I Kina tager vi den på til Velkomstpartyet fredag aften samt på marchturen dagen efter.
Valuta / Prisniveau:
Det anbefales, at man hjemme fra veksler Japanske Yen (JPY) og Kinesiske Yuan (CNY).
Begge valutaer kan veksles i de større danske banker, men skal ofte bestilles et par dage i forvejen.
Hvor meget man skal veksle er selvfølgelig individuelt.
Japan:
Man kan forvente, at prisniveauet i Japan er stort set det samme som i København. Så alt efter smag og behag, skal man forvente at betale stort set det samme for et måltid mad i Japan som i København. Priserne på øl svarer også til niveauet i København.
Hvis man derimod vælger at drikke vin, skal man forvente betydeligt højere priser, end vi er vant til i Europa. Japanerne drikker i stedet sake, som er risvin og her er prisen på den sake, som de drikker til maden ofte sammenlignelig med priserne på øl. Men ligesom med vin, findes der både billig og meget dyr sake.
Endvidere skal man være opmærksom på, at der er mange restauranter i Japan, som ikke accepterer kreditkort. Så det er vigtigt, at man har kontanter med. Endvidere er det muligt, at hæve ekstra kontanter med udenlandske kreditkort i de fleste 7 Eleven butikker samt på posthusene.
Kina:
Det generelle prisniveau i de lokale forretninger og restauranter er ekstremt lavt i forhold til i Danmark. Men der er store forskelle på priserne, hvis man besøger vestligt orienterede barer og restauranter som for eksempel de store hotellers restauranter og barer.
1 måltid mad inkl. ½ liter øl kan på en pæn lokal restaurant fås for ca. 50 CNY (48 kr.) og endda også endnu billigere, hvis man opsøger de mere primitive steder, hvor hygiejnen til gengæld heller ikke lever op til danske forhold. – På de lokale restauranter tager de formentlig ikke kreditkort.
Hvis man derimod vælger at spise på de vestligt orienterede restauranter eller på de store hotellers restauranter koster et måltid mad hurtigt 200 CNY og opefter.
Det samme gælder priserne på øl. På en lokal restaurant kan man være heldig at få en stor øl (60 cl) for helt ned til 6 CNY. I hotellets bar risikerer ½ liter fadøl derimod at koste 50 CNY. En kop kaffe derimod er rimelig dyr og koster ofte 25-30 CNY.
Endvidere opkræver hotellernes restaurant og bar ofte 15 pct. service charge oveni den annoncerede pris. Service charge eksisterer derimod ikke på de lokale restauranter.
Det er ekstremt billigt at køre i Taxa i Dalian og der er rigeligt af dem. Man skal sjældent vente mere end 30 sekunder, før man har fået fat i en Taxa. Sidst vi var der, kostede det 8 CNY for de første 3 km og herefter ca. 2 CNY for hver efterfølgende km. Efter kl. 22.00 bliver der lagt 30 pct. oveni prisen.
De 4 dage vi er i Dalian skal vi forvente følgende udgifter: Aftensmad lørdag og mandag aften, Evt. frokost i 3 dage, Evt. køb af medalje og IML landebar, Evt. souvenirs, Taxa til og fra Start / Mål og til sidst selvfølgelig lommepenge.
TIDSPUNKTER:
DET ER MEGET VIGTIGT, AT DE TIDER SOM ER OPGIVET I PROGRAMMET ELLER SOM OPLYSES PÅ TUREN OVERHOLDES !
HVIS MAN IKKE ER KLAR TIL AFGANG PÅ DE OPLYSTE TIDER, NÅR VI SKAL VIDERE MED BUS / TOG / FLY, VIL MAN BLIVER EFTERLADT PÅ HOTELLET OG ALT VIDERE TRANSPORT TIL MAN IGEN MØDER GRUPPEN, VIL VÆRE FOR EGEN REGNING.
SÅ VI VIL ANBEFALE, AT MAN PÅ HVERT VÆRELSE STILLER 2 VÆKKEURE TIL DET TIDSPUNKT MAN SKAL OP.
Mandag den 7. maj 2018: København – Kumamoto. Vi mødes vi på STARBUCKS i Kastrup Lufthavn Terminal 3 (SAS Terminalen) kl. 10.00 – 10.30.
- maj 2018: Ankomst Kumamoto kl. 16.30. Efter ankomsten til Kumamoto fortsætter vi med bus til vores hotel i Yatsushiro. Vi håber på, at vi er fremme ved hotellet senest kl. 20.00.
- maj 2018: Sightseeing på egen hånd i Kumamoto. Dagen bruges til ”afklimatisering” og sightseeing på egen hånd. Vi vil foreslå, at man tager toget til Kumamoto, som er ”hovedstaden” i Kumamoto prefecture. Byen har godt 700.000 indbyggere. Det tager ca. 30 min. med tog fra Yatsushiro til Kumamoto. Byen er specielt kendt for dets slot ”Kumamoto Castle” som desværre blev delvist ødelagt under jordskælvet i 2016. Til frokost / aftensmad kan man evt. besøge en af Kumamoto´s mange ”Basashi” restauranter, hvor der serveres råt hestekød.
- maj 2018 – Yatsushiro. Formiddagen bruges til sightseeing på egen hånd i Yatsushiro, hvor man bl.a. kan besøge resterne af Yatsushiro Castle (Slot). Kl. 15.00 går vi i samlet flok til startstedet for at hente vores startkort. Om aftenen vil vi forsøge at arrangere velkomstmiddag.
- maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 40 km. Kl. 17.00 er der Velkomst Party i start / mål området.
- maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 40 km.
- maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 30 km. Bagagen som skal sendes til Osaka afleveres søndag aften i hotellets reception. (Tidspunktet meddeles på turen)
- maj 2018: Shinkansen til Hiroshima. Omkring kl. 8 tager vi toget til Hiroshima. Størstedelen af turen foregår med det japanske højhastighedstog Shinkansen. Turen tager ca. 2 ½ time, således at vi ankommer til vores hotel i Hiroshima omkring kl. 11. Her stiller vi vores bagage, inden vi i samlet flok fortsætter til Hiroshima Peace Memorial Park til minde om alle de døde efter Atombomben, som faldt over Hiroshima den 6. august 1945. Efter ankomsten til Parken er der sightseeing på egen hånd i parken og Hiroshima Peace Memorial Museum. Besøget på museet er en meget gribende oplevelse, som uden tvivl, kan fremkalde en enkelt tåre hos den ene eller anden besøgende. Efter besøget på museet finder man selv tilbage til hotellet, hvor værelserne fordeles omkring kl. 18.
- maj 2018: Heldags udflugt til Øen Miyajima. Sightseeings tur til øen Miyajima, som ligger lige udenfor Hiroshima. Afgang med bus og guide fra hotellet kl. 09.00. Efter ankomsten til Øen omkring kl. 10.30 har vi ca. 5 ½ time til sightseeing på Øen med en lokal guide, hvor vi bl.a. ser Itsukushima Shrinen, som står ude i vandet og som er et af Japans mest kendte varetegn. Al sightseeing på Miyajima foregår til fods, da vores bus bliver på fastlandet. – Men afstandene er korte. Kl. 11.30 snupper vi en hurtig frokost, hvor vi skal smage områdets specialitet Oyster Okonomiyaki. Sidst på eftermiddagen tager vi båd og bus tilbage til Hiroshima.
- maj 2018: Shinkansen til Osaka. Omkring kl. 8 tager vi Shinkansen til Osaka. Turen på ca. 350 km tager ca. 1 ½ time. Her stiller vi vores bagage på hotellet, inden der er tid til sightseeing på egen hånd i Osaka indtil kl. 18, hvor værelserne fordeles.
- maj 2018: Heldags udflugt til Kyoto. Sightseeing tur til Kyoto med bus og guide. Afgang fra hotellet kl. 08.00. I Kyoto skal vi se Fushimi Inari Shrine, Kinkakuji Templet med den gyldne pavillion, Sanjusangendo med de 1001 statuer og til sidst Kiyomizu Templet. Kl. ca. 12.30 spiser vi frokost. (Buffet) Vi er tilbage i Osaka omkring kl. 18.00.
- maj 2018: Fly til Dalian I Kina. Afgang fra Hotellet kl. 08.00. (Man kan evt. efterlade en del af sin bagage i Osaka) Efter ankomsten til Dalian fortsætter vi med metroen til vores hotel. Vi forventer at ankomme til hotellet senest kl. 16.00 Om aftenen arrangeres der velkomst party.
- maj 2018: 16th Dalian Int. Walking Festival. Distancer på 5, 20 og 30 km.
- maj 2018: 16th Dalian Int. Walking Festival. Distancer på 5, 10 og 20 km. Kl. 18.15 Afgang fra hotellet til Fælles aftensmad.
- maj 2018: Sightseeing på egen hånd i Dalian.
- maj 2018: Fly retur til Osaka. Afg. Kl. 05.15 med Taxa til Lufthavnen. Vi forventer at ankomme til hotellet i Osaka kl. 14.00, hvor vi skal bo på samme hotel, som vi forlod fredag morgen. Vi håber, at vi kan fordele værelserne med det samme. Resten af dagen bruges til sightseeing på egen hånd.
- maj 2018: Sightseeing på egen hånd. Her er der frit valg på flere forskellige hylder. Man kan selvfølgelig vælge at blive i Osaka, men man kan også besøge Kyoto eller Nara, som var Japans første permanente Hovedstad fra år 710 til 784. Nara har ligesom Kyoto mange flotte templer, bl.a. verdens ældste træ konstruerede bygning Horyuji Templet, som er dateret tilbage til år 607. Hovedparten af disse ligger koncentreret i Nara Parken, et stor grønt område midt i byen. I parken går mere end 1000 vilde, men tamme shika-hjorte frit omkring, et levn fra den tid, hvor hjorte blev betragtet som guddommelige budbringere. Det tager godt 1 time at komme fra Osaka til Nara med toget.
- maj 2018: Fly fra Osaka til København. Så er det tid til at vende næsen hjemefter igen. Afgang fra Hotellet kl. 07.30
Inkluderet i prisen: • Fly København – Kumamoto. • Højhastighedstog mellem Yatsushiro og Hiroshima. • Højhastighedstog mellem Hiroshima og Osaka. • Fly Tur / Retur Osaka – Dalian. • Fly Osaka – København. • Al transport mellem Lufthavne og Hoteller. • Tog til Hiroshima Peace Memorial Park. • Heldagsudflugt med guide til Øen Miyajima inkl frokost. • Heldagsudflugt med guide til Kyoto inkl frokost. • 16 overnatninger i delt dobbeltværelse. • Minimum 10 gange morgenmad. • 2 gange fællesspisning. • Startkort til Kyushu Int. 3 Days March. • Velkomstparty til Kyushu Int. 3 Days March. • Startkort til Dalian Int. Walking Festival. • Velkomstparty til Dalian Int. Walking Festival. • 2 Team Danlux T-Shirts