Danish Army Armoured Regiment badges

Gardehusarregimentet, JDR & BV

Gardehusarregimentet er et af den danske hærs rytterregimenter. Det nuværende regiment opstod i 2001 ved sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Gardehusarregimentet og Danske Livregiment og har hjemme på Antvorskov Kaserne syd for Slagelse og i Rønne på Bornholm. Regimentet kan via Sjællandske Livregiment føre sin historie tilbage til 1614 – de to andre regimenter blev oprettet i 1762–63. En husar var oprindeligt en let ryttersoldat; regimentet indeholder nu enheder af kamptropperne og opklaringsbataljonen.

Regimentet kendes i offentligheden især for hesteskadronen, som danner eskorte ved større officielle begivenheder, og for de farverige uniformer. Uniformerne, som har udgangspunkt i ungarske folkedragter, er rød-blå med snorebesætning på brystet.

Husarene rider igennem Slagelse by hver onsdage, for at træne til eskorterne og ambassadørmodtalser, dette er samtidig træning for deres heste.

Regimentet har både fane og estandart, idet fanen benyttes, når regimentet er til fods og estandarten når det er til hest. Der er tre fanebånd som nævner de slag, som de tre oprindelsesregimenter har gjort sig heldigt bemærkede i:

• Trediveårskrigen: Lutter Am Barenberge 1626.
• Karl Gustav-krigen: Kjøbenhavn 1659.
• Den Skånske krig: Landskrona 1676.
• Napoleonskrigene: Stralsund 1809, Gade Busch 1813 og Sehested 1813.
• Første slesvigske krig: Dybbøl 1848, Bov 1848, Slesvig 1848, Kolding 1849, Fredericia 1849, Sankelmark 1849, Isted 1850 og Jagel 1850.
• Anden slesvigske krig: Dybbøl 1864.

Regimentets motto er “IN ACTIS ESTO VOLUCRIS” og betyder “vær lynsnar i handling“. Hvilket også er skrevet på husarens baret mærket, dette er formet som et hestehoved. Mærket kan enten være guld og sølvfarvet eller kun sølvfarvet. Det sølvfarvet mærke er spæcielt, idet det kun er hesteskadronen der bære dette mærke i deres baretter.

Bornholms Værn

Bornholms Værn var et selvstændigt regiment. Regimentet blev grundlagt som en lokal milits i 1672. Mandskab fra Bornholm skulle efter løfte fra Frederik 3. i 1660 ikke gøre tjeneste uden for øen. BV blev nedlagt i 2001.

Bornholms Værns tre infanteribataljoner var: det danske marineinfanteri grundet tilknytningen til det gamle danske marineinfanteri (Marineregimentet 1672-1741) der er en del af Værnets baggrund. Denne tilknytning gjorde at Bornholms Værn brugte to forskellige baretmærker. Infanteriet brugte et sejlskib (Christian V’s navnetræk) som mærke, mens resten af regimentet og regimentets chef brugte en grif (Christian IV’s navnetræk) som mærke. Griffen var regimentsmærket.

Efter den anden verdenskrig var værnet en operativ enhed på brigadestørrelse. Regimentsstaben med chefen (oberst) var også staben for værnet i krigstid. Bornholms Værn var garnisoneret på Bornholms eneste hærkaserne; Almegårds Kaserne. Værnet ville i krigstid bestå af:

• ST&TGKMP (stabs & telegrafkompagni – føringsenhed for staben)
• I/BV (motoriseretinfanteri, med et stabskompagni og tre motoriserede infanterikompagnier)
• II/BV (som I/BV)
• III/BV (oprettet i 1986 og nedlagt i 1996, bataljonen var en infanteribataljon)
• LOPKESK (let opklaringseskadron med tre opklaringsdelinger, disse delinger indeholdt: en deltrop (en motorvogn og en motorcykel), en spejdersektion (fire motorvogne), en kampvognsektion (to M41), en mortérgruppe (en motorvogn) og en panserskyttegruppe (en let lastbil)
• LKVGESK (let kampvognseskadron også kaldet Bornholmske Dragoner, med ti stk. M41, tre i hver deling og en til eskadronschefen)
• 12LAA (12 lette artilleriafdelinger med stabsbatteri og tre kanonbatterier med 105mm haubitser; seks i hvert kanonbatteri)
• MOTINGKMP (motoriseret ingeniørkompagni med tre ingeniørdelinger)
• FS&VEDLKMP (forsynings & vedligeholdelseskompagni 3. echelon)

I/BV Stod for uddannelse af de værnpligtige infanterister og hjemsendte dem til mobilesringen i de to andre bataljoner. De andre enheder uddannede på skift værnpligtige til deres respektive specialer, samtidigt med der også var fast personel i disse enhederne. Kun LKVGESK var 100% fast pesonel.

Jydske Dragonregiment

Det Jydske Dragonregiment opstod ved sammenlægning af to ældre dragonregimenter, nemlig 3. Dragonregiment i Århus og 5. Dragonregiment i Randers. Det skete i 1932. Gennem 5. Dragonregiment når regimentets historie tilbage til 1679, hvor Christian den 5. oprettede 5. Jydske nationale Dragonregiment, der fik kvarter i Randers.

Jydske Dragonregiment og dets to forældreregimenter var oprindeligt kavaleriregimenter, men allerede i 1930’erne indførtes både cyklist- og motorcykeleskadroner. Efter 2. verdenskrig er regimentet i stigende grad blevet et panserregiment. Mekaniseringen og flere andre årsager gjorde, at regimentet flyttede fra Randers til en ny kaserne i Holstebro, hvor der var langt større øvelsesarealer. Den 1. november 1953 var hele regimentet flyttet til den nye kaserne. Efter det seneste forsvarsforlig er det det eneste panserregiment i Danmark: alle kampvogne er samlet i Holstebro. Værksteder, simulatorer mv. skulle samles her. Alt er ikke gået helt efter planen: JDR fra Holstebro kører ofte til Oksbøl for at vedligeholde kampvogne og uddannelse. Grunden til at have alt samlet i Holstebro er, at der er et stort rekrutteringsgrundlag i omegnen.

1. september 2005 blev regimentet sammenlagt med Prinsens Livregiment.

Jydske Dragonregiment er blevet Holstebros største arbejdsplads med ca. 1800 medarbejdere. Regimentet præg på Holstebros udvikling.

Regimentets valgsprog er: FORTES FORTUNA JUVAT (“Lykken stå den kække bi”). I regimentets mærke ses de ni hjerter fra det danske rigsvåben. I virkeligheden er det ni åkandeblade: Jyllands heraldiske tegn.