Danish Special Forces badges

[Show as slideshow]

1 2 ►

Contact: elprise@yahoo.dk

Mærke for patruljesanitetsmand (The Star of Life) Livsstjernen  (6/12) blev lavet og uddelt af Feltkirug Finn Wartburg der underviste på Patruljesanitetsmandskursus på Jægersborg Kaserne. Mærket blev tildelt første gang den 10/11/1989 efter endt kursus til 9 mand der var fordelt således: 2 fra Jægerkorpset, 2 fra Frømandskorpset, 2 fra SEP/ELK, 2 fra SEP/VLK og 1 fra Patruljekompagniet. Mærket er senere blevet udført i en bedre kvalitet.

Huntsmen Corps (Denmark)

The Jaeger Corps (Danish: Jægerkorpset) is the special forces unit of the Royal Danish Army stationed at Aalborg Air Base.

Insignia and status

Jægerkorpset wears the maroon beret with a brass emblem depicting a hunter’s bugle on a black felt liner. The beret is issued after completion of 16 weeks of SF training. After one year of additional satisfactory service in JGK the wearer is issued the shoulder patch “JÆGER” and may call himself by this name.

Jægerkorpset is composed of around 150 highly-trained soldiers with special expertise in Counter-Terrorism, demolitions, parachuting, and combat swimming, HAHO and HALO parachuting, infiltration, sabotage, reconnaissance and more. The corps regularly trains with similar units from different countries, such as the Navy SEALS, British SAS and the Danish naval special forces group, the Frogmen. The corps is based on the structure and modus operandi of the British SAS

Their slogan, which is Latin, “Plus esse, quam simultatur” translates to “Mere at være, end at synes” (“More to be, than to seem”) in Danish, meaning that the soldier’s capabilities do not have to be widely recognized or boasted – they are only more effective if unknown.

History

The first incarnation of the corps was formed in 1785 as Jægercorpser i Sielland (The Hunter Corps of Zealand) and existed in various forms until it was remade in its current form in 1961. The Danish Hunter Corps has trained a total of 362 soldiers from its inception in 1961 until 2009. In the year 1995, the Hunter Corps is deployed for the first time. A six man team is sent to Sarajevo, Bosnia as a counter-sniper reconnaissance team.

As part of Task Force K-Bar, the Hunter Corps was awarded “The Presidential Unit citation” on December 7, 2004 for its effort as part of the joint-forces special forces group in Afghanistan.

Selection and Training

The selection course to become a Jægersoldat (a member of Jægerkorpset) is very demanding, both mentally and physically. For a candidate to be accepted into the corps, he must complete the following:

• Pre-course 1 (5 days)

Introduces the candidate to the subjects covered in the patrol course, and gives the candidate a feel for what he must get better at. (Orienteering, swimming etc.)

• Pre-course 2 (2 days)

More training and evaluation in the above covered subjects.

• Pre-course 3 (2 days)

More training and evaluation in the above covered subjects with tougher requirements.

• Patrol Course (8 weeks)

Basic patrol skills this course must be completed at a satisfactory level to continue the aspirant course.

• Aspirant Course (6 weeks)

Very demanding course teaching the candidate the physical limits of himself and his patrol. If passed the candidate is awarded his “bugle” for the beret.

• Basic parachuting course (2 weeks)
• Combat Swimming Course (2 weeks)

If completed the maroon beret is awarded

Frømandskorpset

Frømandskorpset er en specialstyrkeenhed under Søværnet, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgave på og under vandet og i kystnære landområder. Enheden løser civile og militære opgaver i krig og fred.

Hovedopgaven er rekognoscering, men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, sabotageaktioner på faste installationer og egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør frømandskorpset sammen Politiets Aktionsstyrke Danmarks antiterrorberedskab, ligesom korpset støtter det øvrige politi med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret dykning. Tilsvarende ydes assistance til miljømyndigheder m.v., der kan have nytte af korpsets færdigheder, fx når undervandsinstallationer skal inspiceres. Korpset har i starten af 2000’erne som Jægerkorpset været indsat hemmeligt i krigene i Afghanistan og Irak samt som indsatsstyrke til sikring af handelsskibe ved Afrikas Horn. Korpset blev oprettet i 1957 med forbillede i britiske Special Boat Service, amerikanske Navy SEALs og Marinejegerkommandoen i Norge . Det var organiseret under Søværnets Dykkerskole på Flådestation København på Holmen. Korpset blev selvstændigt i 1970 og administrativt underlagt undervandsbådseskadren.

I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte under Søværnets Operative Kommando (SOK) og vurderes at være verdens hårdeste uddannelse; korpset modtager årligt over 600 ansøgere, hvoraf 10-12 gennemfører uddannelsen på elevskolen og bliver udnævnt til frømænd. Der knyttes mange historier til frømandskorpset, og kun få af dem har bund i virkeligheden. Stort set alle opgaver er klassificeret ‘hemmeligt’. Det gøres for at beskytte hver enkelt frømand og hans familie, og for at give arbejdsro. Flere opgaver bliver først kendt år efter, de er udført, som Susan sagen. Kronprins Frederik har gennemgået uddannelsen til frømand.

I dag er Frømandskorpset hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og gennemfører en lang række kurser:

• Kampsvømmerkursus på tre uger
• Avanceret iltdykkerkursus
• Redningssvømmerkursus
• Overlevelseskursus

En frømand kan have op til 250 ude-dage om året. Alle operative frømænd i korpset er anonyme for at beskytte den enkelte og hans familie. En frømand gør tjeneste i korpset i 39 måneder, men tjenesten forlænges gerne, hvis han hvert år derefter kan opretholde operativ status. Efter sidste forsvarsforlig har korpset og Jægerkorpset modtaget midler til indkøb af nyt militært udstyr.

Frømandskorpset er ikke underlagt folketingsmandat Skabelon:Kilde SOK, og kan indsættes af forsvarschefen i operative opgaver i og uden for rigets grænser.

SEP/ELK, SEP/VLK, PATRULJEKOMPAGNIET. SSR

Hjemmeværnets Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni (SSR) fik sit nuværende navn den 1. januar 2007, men enhedens historie som et patruljekompagni opstillet af hjemmeværnet til rådighed for hæren, går tilbage til før 1959, hvor SEP/VLK formelt set blev oprettet.
SSR hed frem til 31/12-2006: Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando og er militært set forsvarets og hjemmeværnets eneste patruljekompagni (PTRKMP). Tidligere opstillede Hæren også et patruljekompagni ved Danske Division, men dette er nu nedlagt. Hjemmeværnet opstiller desuden et antal patruljeindsatsdelinger/kompagnier ved de lokale hjemmeværnsdistrikter, men disse har ikke en kapacitet indenfor fjernopklaring som et patruljekompagni (Hæren).

Patruljekompagniet ved Hærens Operative Kommando (PTRKMP/HOK) blev pr. 1/1-2001 ved nedlæggelsen af Østre Landkommando (ELK) overført til disposition for Hærens Operative Kommando (HOK), som dispostionsenhed/puljeenhed jf. hærens opstilling. Indtil da betegnedes enheden: Patruljekompagniet ved Østre Landkommando (PTRKMP/ELK).

Patruljekompagni/ELK blev oprettet 1. januar 1995, med opgaven at opstille et antal patruljer til brug for fjernopklaring og indhentning af taktiske efterretninger indenfor Østre Landkommandos område. Enheden består fortsat af frivilligt hjemmeværnspersonel.

Frem til udgangen af 1994 eksisterede der to særlige fjernopklaringsenheder – patruljekompagnier eller Long Range Reconnaissance Patrols (LRRP) – benævnt hhv. Specielle Efterretningspatruljer / Østre Landkommando (SEP/ELK) og Specielle Efterretningspatruljer / Hærens Operative Kommando (SEP/HOK). De to SEP enheder havde til opgave at indhente taktiske efterretninger på kamppladsen og særligt langt bag fjendens linjer. Primært via stationær observation af fjendtlige troppebevægelser. SEP/HOK hed tidligere SEP/VLK (Vestre Landkommando) og blev oprettet i slutningen af 1950’erne, og formelt omtalt i FKO skrivelse af 9. april 1959, der siden er regnet for enhedens fødselsdato. SEP/ELK og SEP/HOK blev begge nedlagt i december 1994. Læs også om SEP 1959 – 2009 SSR

Tidligere Fjernopklaringsenheder i Hjemmeværnet.
Hjemmeværnet har siden slutningen af 1950’erne opstillet enheder til brug for fjernopklaring. På det tidspunkt havde den moderne krigsførelses store bevægelighed medført en stor spredning af slagmarken i bredde og dybde. I det danske forsvar erkendte man, at der var behov for enheder, der kunne se og melde bag fjendens linier. Disse enheder skulle, i samvirke med andre opklaringsformer, danne grundlaget for, hvordan man taktisk opstillede, egne enheder. I 1959 oprettedes Specielle Efterretningspatruljer / Vestre Landsdelskommando (SEP/VLK) med operationsområde på Jylland og Fyn. På Sjælland lod man i første omgang Livgarden varetage jobbet. Livgarden anvendte værnepligtige, mens SEP/VLK alle var hjemmeværnsfolk. Ved nedlæggelsen af Vestre Landkommando omdøbtes SEP/VLK til Specielle Efterretningspatruljer / Hærens Operative Kommando (SEP/HOK).

I 1967 overlod man også på Sjælland opgaven til Hjemmeværnet og oprettede Specielle Efterretningspatruljer / Østre Landsdelskommando (SEP/ELK). Årsagen hertil var dels, at man i Livgarden havde erfaret, at det med den meget korte uddannelsestid ikke var muligt at uddanne værnepligtige til den meget krævende tjeneste. Dels at erfaringer med SEP/VLK havde vist, at resultaterne var på højde med, hvad man kunne forvente hos professionelle enheder. Desuden kan man have skævet til englænderne, hvor efterkrigstidens SAS (Special Air Service) i begyndelsen bestod af frivillige i Territorial Army, “så hvis englænderne kunne gøre det, kunne vi også.”. Territorial Army i England fungerer ligesom Hjemmeværnet herhjemme, bortset fra at personellet er timelønnet og der stilles væsentlige krav fysisk og tidsmæssigt.

Oprindeligt var SEP-enhederne “Stay Behind”, hvilket vil sige, at patruljerne blev gravet ned og begyndte at melde fra det øjeblik fjenden passerede dem. I løbet af 1970’erne udvikledes det sig til, at patruljerne også skulle kunne foretage egentlige infiltrationer gennem fjendens linier. Dette stillede væsentligt højere krav til patruljens fysiske formåen, hvilket igen førte til indførelsen af optagelsesprøver. Især SEP/VLK førte an i denne udvikling som i form og indhold var kraftigt inspireret af Jægerkorpsets patruljekursus.

SEP/VLK indførte den første optagelsesprøve i 1975. I 1979 gennemførte man en hvervekampagne i Hjemmeværnsbladet, som resulterede i en kraftig tilgang til kompagnierne. På denne baggrund kunne man tillade sig at sætte kravene væsentligt op og sortere hårdere mellem aspiranterne. SEP/VLK indførte et 10 dages patruljekursus med optagelsesprøve.

SEP/ELK indførte deres første optagelsesprøve i 1980 af en weekends varighed. I 1987 blev optagelsesprøven omformet til et optagelseskursus af en uges varighed afsluttende med en optagelsesprøve. I 1990 blev der indført fortrængningsweekender for at undgå det store mandefald under selve kurset. De der ikke kunne klare de fysiske krav blev således siet fra under en tidlig fase.

Også ved SEP/HOK udviklede optagelsesforløbet sig. Til sidst bestod optagelsesforløbet af to dele, hhv. et patruljekursus og et aspirantkursus. Begge kurser var halvårlige og bestod af en weekends øvelse pr. måned, samt en ugentlig aften med FUT (Fysisk Uddannelse og Træning) og teori. Det var kun en begrænset del, der fik lov at fortsætte på aspirantkurset, idet patruljekurset skulle bestås med tilfredsstillende resultat. Under aspirantuddannelsen skulle deltagerne gennemføre en afsluttende prøve bestående af 3 x bronzecirkel på 12 minutter, 12 minutters løbetest i kampuniform og støvler, 10 meter tovklavring i kampuniform og støvler, kampsvømmermærket i bronze samt forhindringsbanen i kampuniform og støvler på max 5 minutter. Samtlige prøver skulle gennemføres inden for 23 timer. Gennemførelsesprocenten lå på 40-50%, men forinden da, var der sorteret kraftigt fra.

Ved SEP/ELK aflagdes optagelsesprøven i umiddelbar forlængelse af optagelseskursus. Optagelsesprøven bestod af 30 km opgavemarch med 20 kg i rygsækken samt basis og våben. Under prøven blev eleven testet i samtlige færdigheder som var indlært under den forudgående kursusuge. Dette forløb er identisk med optagelsesforløbet til det nuværende PTRKMP/ELK. Gennemførelsesprocenten plejer at ligge omkring 20%. Efter bestået optagelsesprøve skal et signalkursus også bestås med tilfredsstillende resultat.

Herefter fulgte så den videre uddannelse i begge enheder, der dels foregik ved enhederne selv, dels ved andre af forsvarets institutioner. Personellet skulle desuden hvert år gennemgå en række test for at sikre at det fysiske og faglige niveau. Ved SEP/HOK gennemførtes 4 gange årligt en træningstilstandsprøve bestående af 3 x broncecirkel og 12 minutters løbeprøve i kampuniform og støvler. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål at teste såvel enkeltmand som patrulje.

Ved SEP/ELK afvikledes årligt en femkamp bestående af 3 x broncecirkel, 12 minutters løbeprøve i kampuniform og støvler, 30 km march med 30 kg oppakning og våben, signalprøve og materielkendingsprøve. Blev femkampen ikke bestået første gang afholdtes en restantfemkamp. Blev denne heller ikke bestået afgik manden fra enheden. Desuden afvikledes årligt en patruljekonkurrence, der havde til formål at teste såvel enkeltmand som patrulje.

Som nævnt blev begge SEP-enhederne nedlagt i december 1994. Ved oprettelsen af PTRKMP/ELK fortsatte dele af personellet fra det tidligere SEP/ELK i denne enhed.