278: United Nations badges 1980-1993
Denmark DANCON/UNFICYP badges 1980-1993
Danmark har været repræsenteret på Cypern fra 1964 – 1993, for at holde de to befolkningsgrupper adskilt. Der blev oprettet en demilitariseret zone kaldet bufferzonen på tværs hen over øen, med den tyrkiske befolkning i nord, og græsk i syd.
Danmark havde to lejre på den tyrkiske halvdel, og en på den græske. Alfa-kompagniet (stabskompagniet) og charliekompagniet som lå på tyrkisk side. På den græske del lå bravokompagniet. Desuden lå der en lille lejr under charliekompagniet, kaldet kokkina-lejren.
Hele det danske område blev kaldt Sector One. Den danske styrkes hovedopgave var primært, at observere den demilitariserede zone for krænkelser. Stabskompagniet var et forsyningskompagni, et samfund med alt det der skal til, for at få en militær styrke til at fungere på Cypern. De øvrige kompagnier tog sig hovedsagligt af observations og patruljeopgaverne i bufferzonen. Her var observationsposter (OPère), hvor der 24 timer i døgnet var kontrol med al militær færdsel ud og ind af zonen, samt at de angivne bestemmelser for en neutral demilitariseret zone blev overholdt.
DANCON hold 54 var et utraditionelt hold. Krigen i mellemøsten (Irak/Kuwait) krævede i krigens afslutning en mindre styrke på ca. 115 mand, som blev udvalgt i de enkelte kompagnier på Cypern. Styrkens opgave var vagttjeneste, bevogtning og konvojeskorte. Enheden skulle samtidig danne grundlag for en kommende og mere permanent FN styrke fra bl.a. Danmark.
Styrken fra Cypern fik hurtigt navnet golfkompagniet. Golfkompagniet var i Kuwait i ca. 30 dage, med oplevelser som sent vil blive glemt af de soldater der deltog i opgaven. Stabskompagniet 54 var et utroligt velfungerende hold, med et godt kammeratskab, som har været værd at opretholde.
Krigen på Cypern
Cypern er en ø i middelhavet, 50 km syd for Tyrkiet. Internationalt er Republikken Cypern anerkendt som hele øens retmæssige regering, men den kontrollerer kun de sydlige to tredjedele af øen. I 1974 invaderede Tyrkiet Cypern og besatte den nordlige tredjedel af øen. Siden da er Nordcypern (TRNC) blevet oprettet, men denne regering anerkendes ikke af andre stater end Tyrkiet. Omvendt anerkender Tyrkiet ikke længere den græsk-cypriotiske regering på Sydøen, heller ikke som regering over den sydlige del af øen.
Ved invasionen i 1974 flygtede tusindvis af grækere mod syd, og den tyrkiske hær fordrev næsten alle resterende grækere fra Nordøen. Fra Sydøen flygtede og udvandrede tilsvarende næsten hele det tyrkiske mindretal til Nordøen. Hvor både Nordøen og Sydøen således havde været 80 % græsk og 20 % tyrkisk før 1974, var øen i 1975 reelt delt i en etnisk græsk og en etnisk tyrkisk del. I daglig tale omtales de to områder derfor tit som henholdsvis “den græske” og “den tyrkiske del” af Cypern.
Siden 1977 har der været forhandlinger om at genforene øen, men uden held. Der var internationale forhåbninger om, at der ville komme et gennembrud på topmødet i København, der banede vejen for EU’s udvidelse mod øst, men det blev en fiasko. Tilsyneladende var den græske Glafkos Clerides klar til at skrive under, mens den tyrkiske Rauf Denktash fik kolde fødder. Op til Cyperns optagelse i EU prøvede FN’s generalsekretær Kofi Annan at få tilslutning til en ny fredsplan. “Annanplanen”. I en folkeafstemning på begge dele af øen fik planen tilslutning på den tyrkiske side (64,9 % stemte “ja”), mens et stort flertal af den græske befolkning afviste planen som utilstrækkelig og stemte “nej” (75,8 %). Grækernes vigtigste indvending mod planen var, at de mente, at den ville give for få af flygtningene fra 1974 retten til at vende hjem (ca. halvdelen.) 1. maj 2004 blev Cypern officielt optaget i EU.
Officielt er hele øen nu medlem af EU (da verdenssamfundet anerkender Republikken Cyperns suverænitet over hele øen). Reelt er det kun den regeringskontrollerede græske del, der er optaget, og EU-lovgivningen (det såkaldte Acquis Communautaire) bliver ikke indført på Nordøen, før der er indgået en politisk aftale om hele øens fremtid. Den manglende løsning på Cypernkonflikten anses for den vigtigste forhindring for tyrkisk medlemskab af EU. Det er fx et stort politisk problem, at Tyrkiet har indgået en toldaftale med EU, men samtidig forbyder cypriotiske fly og skibe (1/4 af EU’s handelsflåde) at nærme sig Tyrkiet.