Militarybadgecollection.com

Her en beretning om en fynbo i den canadiske hær under 1. verdenskrig.

Danske frivillige i de allieredes hære under den første verdenskrig er et kapitel som endnu ikke er blevet fortalt. Når jeg skriver de allieredes hære mener jeg de franske, britiske (England og Dominions) franske og amerikanske hære. Normalt benævnes de Vest allierede som entente magterne der bestod af Storbritannien, Frankrig, Serbien, Belgien, Italien, Rusland, Japan, og Kina. USA gik i 1917 ind i krigen på ententens side, men tilsluttede sig den aldrig. Ydermere deltog også Rumænien, Portugal, og Cuba på de allieredes side.

Hvor mange danskere der meldte sig frivilligt for at kæmpe mod centralmagterne er et noget usikkert tal. Men forfatteren Lars Lindeberg anfører i sin bog ”De så det ske” Danmark under 1. Verdenskrig, tallet til over 2.000. Mange meldte sig til de Canadiske og australske hære, nogle få i den britiske hær. Størstedelen var i den amerikanske hær. Mange af disse var 1. generations danskere som nyligt var emigreret til USA. En del af disse emigranter lod sig indrullere ved ankomsten til USA da de på denne måde straks blev amerikansk statsborger. Også mange danskere rejste over London til Paris og kæmpede enten i den regulære franske hær eller fremmedlegionen.

I denne fortælling vil jeg koncentrere mig om at berette om nogle få navngivne soldaters levnedsbeskrivelse i den udstrækning det har været muligt at finde oplysningerne, dog med størst vægt på deres militærtjeneste under 1. verdenskrig.

I det følgende er danskere defineret som personer med dansk statsborgerskab på det tidspunkt de indtrådte i allieret krigstjeneste, og altså ikke danskere som boede og allerede havde skiftet deres danske statsborgerskab ud med det pågældende lands i hvis hær de meldte sig for at kæmpe.

Den første person er Carl Thorvald Henriksen som kæmpede i den canadiske 87. bataljon.

Historien og Interessen for førnævnte person opstod for mig helt tilbage i 1986 hvor sammen med en arbejdskollega foretog en historisk studietur til Frankrig og Belgien med henblik på at besøge skyttegravslinien fra 1. verdenskrig samt invasionskysten i Normandiet fra 2. verdenskrig.

I det nordlige Frankrig og sydøstlige Belgien ligger der over 800 Commonwealth soldaterkirkegårde, 600 og 200 henholdsvis. Antallet af grave på disse spænder fra nogle ganske få til over halvtrestusinde.

Omkring 30 km øst for den franske by Amiens kom vi en dag gennem en lille by ved navn Quesnel hvor der lå en af disse kirkegårde. Det skal lige nævnes at står man på en lille forhøjning i området kan man mange steder rundt i området øjne flere end et dusin af krigergrave, så medmindre man har rigtig god tid er det kun et fåtal man besøger. Men lige denne kirkegård som havde navnet ”Le Quesnel Communal Cemetery Extension” (Canadian) tiltrak min nysgerrighed. Grunden til at lige denne fangede min interesse var at jeg primært havde Canada som mit samlerområde om regimentsmærker.

I lighed med alle de andre kirkegårde jeg havde besøgt stod korsene også her i snorlige rækker. I dokumentationsbogen som lå i det lille bronzeskab ved storkorset noterede jeg mig at her lå 66 soldater, de fleste fra den canadiske hær faldet i den allierede offensiv i august 1918. Ved en nærmere gennemgang af gravstenene opdager jeg at flere af soldaterne var af dansk oprindelse. L. Olsen var navnet på den ene, og en anden Carl Thorvald Henriksen hvorom jeg i dokumentationsbogen kunne læse at han var søn af George og Petrine Henriksen i Sallinge på Fyn. På gravstenen stod skrevet ”Du gjorde din pligt. Dybt savnet i hjemmet af fader og moder”, jeg følte at hårene bevægede sig i nakken på mig. Vi fandt nogle blomster et sted og lavede en lille ceremoni og jeg tog en masse billeder og foretog en afskrift i bogen. Der lå også en Anderson (svensk) og en Kirk (kan være dansk).

Da jeg var tilbage i Danmark studerede jeg de fotos jeg havde taget på turen, særligt billederne fra stedet hvor jeg havde fundet de to danske navne. I den forbindelse fandt jeg nogle gamle billeder frem som jeg havde haft i flere år. Det var to billeder jeg først i 1980erne havde fået fra Franz Løvschall, og de viste henholdsvis en og to soldater i canadiske uniformer fra 1. verdenskrig. Den ene af personerne var mærket med et kryds og på bagsiden var der skrevet at ham med krydset var Carl. Min tanke var med det samme ”kunne det være den samme soldat som ham i Frankrig”.

Efter nogen tid satte jeg et brev sammen og sendte det til The National Archives of Canada. Det blev til oktober 1988 hvor befandt jeg mig på Thule Basen i Grønland før jeg fik svar tilbage. Men det havde været værd at vente på, brevet indeholdt 8 fotokopierede sider med dokumentation om soldaten fra Frankrig. Her var alt lige fra hans underskrift på kontrakten med den canadiske hær og alle hans meritter i militærtjenesten indtil han blev dræbt. Så langt så godt, men det havde ikke verificeret om han også var soldaten på billederne. Der skulle gå ti år mere før der igen kom bevægelse i historien.

I foråret 1998 var jeg til et foredrag inde på Tøjhusmuseet. Foredragsholderen var Jan Rene Westh der fortalte om sin nyudgivne bog ”Danske frivillige i Frankrig 1914-1918”. Efter foredraget fremviste nogle af de fremmødte medaljer og andre effekter som havde tilhørt nogle af deres slægtninge der havde gjort tjeneste i de allieredes hære under 1. verdenskrig. Blandt dem var et barnebarn af Arne Stevns (Arne Stevns har skrevet to binds værket om ”Den danske hær i krig og fred” udgivet i 1942) kommet med farfarens medaljer. Arne Stevns meldte sig i 1916 til den franske fremmedlegion. Barnebarnet havde samme navn og var i øvrigt min grandfætter.

Han hed også Arne Stevns, og var på det tidspunkt vicepolitidirektør i København. Sikken et sammentræf, jeg havde nemlig i lang tid haft til hensigt at ville kontakte ham, da jeg ville tale med ham angående den slægtsforskning jeg arbejdede på. Jeg fik en længere snak med ham om hans farfar, som var fætter til min mormor. Mens vi er godt i gang med at sludre om familien, er der en anden der står og taler, og jeg opfatter navnet Carl Thorvald Henriksen.

En ældre mand med navnet Carl Thorvald Henriksen havde medbragt sin farbroders medaljer. Farbroderen var faldet i Frankrig og havde båret samme navn.

Jeg fortalte ham om min tur og det jeg efterfølgende havde fundet ud af. Det var hans farbroder som jeg havde fundet i Frankrig. Han var født efter farbroderens død og havde fået hans navn. Han havde aldrig besøgt stedet i Frankrig og vidste ej heller hvor det lå, så al den information jeg havde samlet blev han meget glad for. Jeg fik til gengæld et billede af soldatens medaljer etc. samt en endelig bekræftelse på at de billeder jeg havde netop viste soldaten Carl Thorvald Henriksen. Om soldaten ved hans side på det ene billede er L. Olsen får jeg nok aldrig klarhed over. Men mange års research havde givet bonus ved pudsige tilfældigheder.

De næste par år havde jeg nogle telefonsamtaler med nevøen angående hans farbroder. Medaljerne skulle gå i arv til hans barnebarn som sandsynligvis har dem i dag.

I 2012 besøgte jeg endnu en gang kirkegården i Le Quesnel.

Facts om Carl Thorvald Henriksen

87th Infantry Battalion, Canadian Expeditionary Force

Blev født den 20 juni 1897 i Sallinge på Fyn som søn af George og Petrine Henriksen. Den 8 august 1916 afmønstrede han i Newcastle, New Brunswick i Canada sit skib og meldte sig til den canadiske hærs 132 bataljon. Som nuværende adresse opgiver han Rogaard i Jylland. Ved en undersøgelse hos militærlægen anføres der i hans journal at han mangler en lille del af venstre øre og at han har en tatovering med skriften ”CTH” med en blomst og nedenunder krydsede sværd. Hans højde er 5 fod og 4 tommer. Brystmålet er 39 tommer. Hans kropsbygning er middel, har blå øjne og han er protestant.

Han kommer til den store træningslejr Valcartier Camp i Queebec og allerede den 26 oktober 1916 bliver han med skibet S.S. Corsican afsendt fra Halifax med kurs mod England hvor han ankommer den 5 november 1916. Her gennemgår han yderligere træning og bliver den 5 december overflyttet til 87. bataljon i Bramshott. Den 11 november 1916 bliver han sendt til Frankrig og i april 1917 overføres han til 182. Tunnel Kompagni. Den 12 december 1917 bliver han udnævnt til underkorporal. I november 1917 deltager han i det store slag ved Passchendale hvor han efterfølgende indstilles til the Military Medal.

Den 5. januar 1918 tildeles han 14 dages orlov. Hvordan han har brugt disse 14 dage vides der ikke noget om. Den 21 februar bliver han udnævnt til korporal og 2. maj tildeles han the Military Medal. I august indleder de allierede en stor offensiv og den 14 august bliver han dræbt i kamp.

Begrundelse for indstillingen til modtagelsen af Military Medal:

For bemærkelsesværdig og pligttro tjeneste i forreste linje i Passchendale Sektoren den 12-16 november 1917, hvor han arbejdede som kompagni ordonnans. Denne mand gjorde et vidunderligt arbejde i udførelsen af vigtige meddelelser fra hans eget kompagni til Bataljons Hovedkvarteret samt til nabo kompagnier.

Uanset de voldsomme artilleribombardementer, som ved flere lejligheder helt afskar hans kompagni med forbindelsen til andre enheder fuldførte han sit arbejde.

Hans arbejdede med at lede forplejningsholdene frem til kompagniet når nætterne var delvis mørke og når artilleribeskydningen var meget svær og meget mærkbar.

Han gjorde et bemærkelsesværdigt godt arbejde under fjendens spærreild om aftenen den 15 november ved kontinuerligt at arbejde sig igennem for at holde kontakten med flankerende enheder.
Ved mere end én lejlighed blev han slået ud af artilleriilden, men ikke en eneste gang opgav han sit arbejde som gennemgående var af højeste vigtighed.
A.F.W. 3121 24 Nov. 1917

Han bliver begravet på Le Quesnel Communal Cemetery Extension der ligger 26 km sydøst for Amiens i Frankrig.

De vedhæftede billeder:

1. Carl Thorvald Henriksen og en ven. De bærer begge Artillerikorpsets cap badges som ikke svarer til hvad der står i papirerne, men det skal man nok ikke hæfte sig ved da de jævnligt blev flyttet rundt mellem de forskellige enheder.
2. Carl Thorvald hvor han bærer GS badge i huen som alle soldaterne gik med indtil de fik lavet deres eget enhedsmærke.
3. Le Quesnel Cemetery i 1986 hvor min rejseledsager Gert lægger en buket blomster ved CT`s gravsten.
4. KIA dokument
5. Log bog for CT
6. Enlistment papers
7. S. Corsican
8. Le Quesnel Cemetery i 2012
9. CT`s medals
10. CT`s headstone
11. Canadian Expeditionary Forces cap badges (et lille udsnit af min samling over canadiske cap badges fra 1. verdenskrig)