Militarybadgecollection.com

Nedenstående er et forsøg på at fortælle og til eftertiden mindes vores tur med et krydstogtskib fra Miami, ud gennem Panama kanalen og til Los Angeles i tiden 22 oktober til 10 november 2017.

Lørdag den 21 oktober er sidste dag inden vi skal op vores Drømmerejse. Så jeg stod op ved 7 tiden og tumlede rundt med de sidste gøremål inden vi skulle af sted midt om natten. Jeg gik til køjs ved 2030 tiden og fik lidt sovet lidt inden telefonen summede 0145. Og efter et hurtigt besøg på toilettet, blev påklædt og fik en kop kaffe blev jeg hentet af Leon. Derefter hentede vi Anette i Haarlev og nåede lufthavnen i Kastrup da klokken var 0345.

Søndag den 22 oktober.

Ifølge de nye regler skulle man være i lufthavnen 3 timer før man flyver, men da vi kom var der ikke åbnet i nogen indcheckning og det blev den først en time efter at vi var ankommet. Ydermere kunne jeg ikke lave en elektronisk indcheckning da en eller anden havde skrevet noget forkert i mine ESTA oplysninger, så dette måtte foretages manuelt ved hjælp fra en ansat. Det var dog nemt at komme igennem sikkerhedskontrollen da det stadig var tidligt på natten/dagen. I terminalområdet fik vi en kop kaffe og spiste vores medbragte madder inden vi gik ud I B5 og om bord på flyet til Frankfurt klokken 0640.

Det tog en halvanden times tid at flyve til Frankfurt hvor vi ventede et par timer. Klokken 1000 begyndte de at lukke folk om bord på flyet til Miami, et stort Airbus fly med plads til 800 passagerer i to dæk. Overfarten gik glat bortset fra at Anettes display skærm i sædet ikke virkede, og mit ryglæn kunne heller ikke gå i hak med mellemrum til gene for hende der sad bagved. Men vi fik sovet lidt, fik et par måltider og landede i Miami ca. 1445 lokal tid. Det gik også rimeligt glat med at komme igennem alle amerikanernes sikkerhedscheck  med fingerprint og foto af ansigt med mere og efter en times tid var vi ude i det fri og mødtes med vores guide fra Albatros, Jesper som ventede på os med en bus som fragtede os til vores hotel Marseilles Hotel på Palm Beach.

Det er lidt af et skod hotel, men vi skal kun bo der to overnatninger. Efter at vi var blevet indlogeret på vores værelser gik vi en tur ned i byen og tilbage på hotellet hvor der var Happy hour ved poolen fra 1800-1900, man skulle dog betale en dollar i drikkepenge. Inden vi gik ud og fik noget aftensmad rundede vi lige stranden hvor Anette soppede i Atlanterhavet. Aftensmenuen bestod naturligvis af en burger, for nu er vi jo kommet til det store burgerland. Vi spiste sammen med nogle af de andre der skal med på cruiset, de lader til at være meget behagelige alle sammen, dog ser det ud til at vi er blandt de yngste i selskabet. Da vi havde spist gik vi hjem på hotellet og fik en herlig nats tiltrængt søvn.

Mandag den 23 oktober:

Jeg stod op ved 6 tiden og tog et tiltrængt bad. Vores lille kaffemaskine som stod på værelset virkede ikke så jeg gik ned i receptionen for at få den byttet hvilket de ikke kunne gøre på stedet. Han ville sende en anden op, men på nuværende tidspunkt kl. 2200 er der endnu ikke kommet nogen. Efter morgenmaden som åbnede 0730 gik jeg ud i receptionen og købte en tur ud til Everglades for 110 $ for 2 personer. Der var i øvrigt så meget run på morgenmaden at nogen ting slap op så nogen måtte undvære og anretningen brød praktisk talt sammen grundet det sene tidspunkt da alle var stået op.

Everglades er et stort sumpområde hvor der er oprettet en organisation for bevarelse af naturen og ikke mindst de truede alligatorer i området. Man bliver fragtet rundt ad sumpvejene i en airboat som hat to store propelmotorer bag på. Vi blev afhentet af en shuttlebus som opsamlede folk rundt om i byen og kørte os derud over en strækning på ca. 100 km. Vi var først derude ved middagstid og kom om bord i en båd sammen med ca. 12-15 andre. Turen i airboaten varede ca. En times tid hvor vi blandt andet sejlede op på siden af 4-5 alligatorer, var tæt på en stor leguan som sad på en træstamme og så en flok ørne inde i det tætte buskads på en af holmene. Det var imponerede når der blev fyret op under propellerne ud båden bare gik derudaf for fuld kraft. Det lød som en spitfire der starter. Men man kom hurtigt fra det ene sted til det andet. Da vi kom tilbage til landingskajen var der et gatorshow hvor en stor fed amerikaner legede tag fat med en alligator. Derefter var det retur til hotellet hvor vi ankom ved 15 tiden.

Efter vi havde taget en kop kaffe på en mexicansk cafe klædte vi om til badetøj og tog på stranden ved Atlanterhavet hvor vi badede og slikkede solskin på den kilometer lange badestrand. Derefter gik vi tilbage til hotellet og deltog i Happy Hour fra 18-19 og sluttede aftenen af på en mexicansk restaurant for 93 $.

Tirsdag 24 oktober.

I dag skal vi forlade hotellet kl. 9 og tage ud til vores skib Celebrity Infinity for at påbegynde vores cruise. Vi må kun tage 2 flasker vin med om bord, derfor havde vi tidligere været inde i et supermarked og købe to flasker på hver en liter.

Til morgen var der atter stort boom på morgenmaden – latinoerne var endnu en gang kommet sent op – så vi gik tilbage til vores værelse og gik først ned en halv times tid senere hvor der nu var til at komme til fadet, hvoraf nogen viste sig at være ryddet. Men pyt med det vi fik nok at spise, og til sidst også kaffe.

Klokken 9 læssede vi vores kufferter på bussen og så fik vi en rundtur i Miami i den gamle bydel og senere i Lille Havanna med stop så vi kunne få en kop kaffe inden turen gik ud Lauderdale til vores skib.

Her kom vi rimeligt hurtigt om bord, vi slap endda igennem med vores to 1,5 liters rødvin, den dobbelte ration af hvad vi ellers måtte tage med. Vi fik chekket pas og fik lavet et betalingskort til brug om bord samt blev fotograferet til sikkerhedsbrug og fik en velkomstdrink da vi gik om bord. Vi fandt hurtigt ned til vores kahyt og fordelte pladserne. Derefter var der redningsøvelse hvor vi blev kaldt ud til anviste steder.

Da det var overstået tog vi en rekognoseringstur rundt på damperen for at finde ud af hvor de forskellige ting befinder sig. Jeg købte to øl i en bar ved pool området og blev krediteret for 20 $ på skibskortet. Det var godt nok en hamper pris, så det bliver nok den første, eneste og sidste drink her om bord. Men det skyldes at vi kun har købt Sahara-pakken hvor der ikke er drikkevarer med i prisen. Alle dem der har udvendige balkoner, eller koøjer er automatisk opgraderet med en drikkepakke hvor de bare kan søppe løs uden at det koster ekstra. Man skal så lige tilføje at disse koøje og balkon pakker koster henholdsvis 10 og 20 tusinde kroner mere end vores. Det var da heldigt at vi fik 3 liter rødvin med om bord. Da vi vendte tilbage til kahytten var vores kufferter ankommet, så dem tømte vi og lagde på plads i de indrettede skabe og skuffer. Det er en lækker ting ved at vi skal være her i næsten 3 uger at man ikke skal rode rundt i kufferten når man skal finde tøj, nu kan man bare ilægge det snavsede ned i den.

Vi skal spise aftensmad i Trellis Restaurant på deck 5 kl. 2030. Det lyder lidt sent men er grundet at der spises i 2 hold, det andet kl. 1800. Maden var udmærket, men ikke noget at råbe hurra for. Både Anette og jeg nøjedes med at drikke vand til maden i en form for protest til de høje sprutpriser.

Onsdag den 25 oktober.

Vi kom lidt sent op, faktisk først ved 8 tiden, men alligevel var der ingen kø ved morgenmaden. Dette skyldes nok at de fleste af passagerne er godt oppe i årene og derfor sover længe, og er endnu længere tid om at gøre sig klar om morgenen. Vi brugte det meste af dagen med at solbade og bade i poolen, samt var til en rundvisning på skibet samt til et foredrag af vores guide Jesper som fortalte hvordan turen kommer til at spænde af samt om hans liv. Han er bosiddende i Guatemala, gift med en lokal og har 2 børn.

Vi har i dag tilkøbt os en guidet tur i Panama kanal området når vi kommer dertil.

Lige inden vi skulle til at gå op og spise kom der et brev hvor der stod at vi skulle stille i stiveste puds til aftenspisningen, så vi fik travlt med at klæde om. Da vi så nåede op til selskabet som de sidste, var det ikke før i morgen vi skulle være standsmæssigt påklædt. Men pyt med det, så har vi sat standarden for i morgen aften. Maden var igen ganske god, lidt små portioner, men så er der mulighed for at tage mindre på. Vi skulle stille uret en time tilbage og kom derfor til køjs ved 2300 tiden.

Torsdag den 26 oktober.

Til morgen kom vi først op ved halv otte tiden, og da vi havde aftalt at vi skulle dyrke lidt motion tog vi op i fitness centret som allerede var fyldt med mennesker. Så efter et par hurtige favntag i en af maskinerne gik vi ud på den udvendige løbe og vandrebane som er 300 meter lang på centerbanen og jeg tog 12 omgange i løb og gang.  Så gik vi ned i vores kahyt og tog bad inden vi tog op i kantinen og fik morgenmad. Derefter  spillede vi bordtennis med en amerikaner og havde det rigtig sjovt indtil vandet drev så meget af os begge at vi stoppede. Så var der solbad indtil kl. 1300 hvor vores guide Jesper holdt 2 foredrag om henholdsvis Caribien og Columbia. Inden det blev mørkt var vi en tur i poolen og dasede af inden vi gik ned i kahytten. I morgen ankommer vi til Cartagena i Columbia og vores plan er at tage en taxi ind til byen og vandre omkring i den gamle del i et par timer, finde et hyggeligt sted og få en øl og hvor jeg kan komme på nettet.

Fredag den 27 oktober.

Vi har nu sejlet langs med Cubas nordkyst, svinget ned mellem Cuba og Haiti og passeret Jamaica på vores styrbord side og her til morgen lagde vi til i Cartagena. Omkring kl. 8 forlod Anette og jeg skibet og gik ind til kajen hvor vi efter megen parlarmenteren med taxi drivere tog ind til byen – den gamle del. Det regnede hele vejen, og der var faktisk oversvømmelse på store dele af strækningen. Ligeledes var der ingen trafik kultur og kørslen foregik på bedste beskub, den der kører hurtigst frem kommer først frem, det kunne man også se på bilerne idet mange var bulede.

Det kostede 20 $ og blive kørt derind og vi vandrede rundt i et par timer. Vi var inde i en katolsk kirke hvor der var konfirmation, fik en kop kaffe på gaden, måtte købe en ekstra paraply da regnen piskede ned så jeg har fået fyldt mine sko med vand. Men det var ikke til at undgå da afløbssystemet var overfyldt, i en af gaderne fossede vandet op af kloarken.

Vi tog en anden taxi tilbage til kajen, han kostede kun det halve. Så lige nu sidder vi under et overdækket sted og får en kop øl, mens jeg skriver dette, desværre bliver det nok ikke muligt at sætte flere billeder ind på siden da forbindelsen er for langsom. Den koster 3 $ for en time, som er ved at udløbe.

Og så udløb tiden, og det var ikke muligt at uploade billeder, desværre. Men nu er vi tilbage på båden og er på vej til Colon i Panama. Vi er lige kommet tilbage fra teateret nede på dæk 5 og 6 hvor en bugtaler lavede et fantastisk show. Om lidt skal vi så til aftenspisning.

Da vi kom tilbage på skibet fik vi lunch og solbadede og læste på henholdsvis dæk 10 og 11. Ved lunchen sad vi sammen med et amerikansk par fra California, som vi fik en længere passiar med angående at rejse samt velfærdsforhold til fremmede i henholdsvis i Danmark og i USA. Hun var meget forarget over hvor let det var for fremmede bare at modtage kassen når de kom til landet som de så bare nassede på.

Lørdag den 27 oktober.

Vi stod op 0630 og ville motionere på centerbanen, men det var overskyet og det regnede, så derfor gik vi i fitness centeret hvor jeg løftede jern og  løb lidt på et løbebånd og bagefter tog vi en svømmetur i poolen inden vi gik til morgenspisning. Og ved 9 tiden anløb vi så havnen Colon i Panama og 0935 forlod vi skibet med en gruppe og  steg om bord i bus nr. 18 med lokal guide og kørte til Panama City ved stillehavskysten. Efter at have kørt rundt i forskellige kvarterer endte vi inde byens gamle del hvor vi vandrede rundt i en times tid med guiden fungerende som en engelsk kommander Sergeant. Vi var også inde på et loppemarked med lokale produkter som T-shirts, og alt muligt tingeltangel og fandt et flag badge fra Panama som jeg samler på fra de lande som jeg har været i. Jeg fandt også et i går fra Columbia da vi var inde i Cartagena. Så mangler der kun Costa Rica, Guatemala og Mexico, når den tid kommer. Kun 4 af os nåede at købe en kold øl inden vi kørte ud til Miraflores Lock der er de første sluser ud til Stillehavet. Og jeg fik endda en røffel fordi jeg gik og drak af den af et glas. Det er nemlig ligesom i USA og Sverige at man ikke må kunne ses offentligt når man drikker. Hellere drikke i smug end under opsyn.

Ude ved Miraflores var der et visitor center hvor man kunne gå op på 4 etage og se ud over kanalerne, for der er jo nu både en ny og en gammel kanal.  Der var masser af skibe, store som små der var på vej igennem, og de blev alle ledsaget af små slæbebåde som gelejdede dem rundt så de kom rigtigt ind gennem kanalerne. Efter en times kørsel kom vi tilbage til skibet og hvor vi inden man kom om bord behændigt blev ført igennem et souvenir/spritbutik så man kunne bruge nogle flere penge. Der var smagsprøve på en lokal rom som jeg ikke kunne står for, så jeg købte 2 liter 7 års Abuelo rom for 36 $. Tilbage på skibet fik vi en kop kaffe inden vi gik ned i vores kahyt.

Om aftenen 2030 var vi igen til spisning i Trellis Restaurant på 5. Dæk. Her fik jeg en ribeye som bare var uovertruffen og tilligemed en gang snegle som forret. Vi drak den sidste slat af den flaske vin som Anette købte for et par dage siden. Den er blevet stillet til side hver aften når vi har forladt restauranten, og tjeneren kommer så uopfordret med den når vi kommer igen. Fik en apple pie til dessert. Vi sluttede af med en promenade på øverste dæk inden vi tørnede ind ved 23 tiden.

Søndag den 28 oktober.

Vi stod op lidt over seks og var i fitness centeret, på løbe center banen og i poolen inden vi spiste morgenmad. Skibet var nået ind til Panama kanalen og i løbet af dagen blev vi sluset igennem alle dokkerne og stævnede ud i Stillehavet ved 17 tiden. Det var en oplevelsesrig dag hvor alle var på dækkene og se og fotografere når vi blev sluset gennem dokkerne. Vi var igennem den gamle kanal hvor der er 6 sluser samt et par søer man skal igennem. Den nye kanal som ligger ved siden af blev færdig og taget i anvendelse sidste år, 2016. Den er noget bredere så der kan gå større skibe igennem, dog har de det problem at der efterhånden ikke er nok vand i søen og må pumpe noget tilbage. Vi var på dækket hele dagen og sluttede af med at tage nogle billeder af den flotte solnedgang. Men at beskrive hvordan det opleves at sejle gennem Panama kanalen med så stort et skib vil ikke retfærdiggøre oplevelsen, man skal selv opleve det for at forstå hvilket stort ingeniørarbejde der her er blevet præsteret. Nogen siger det er større end den kinesiske Mur, nu har jeg oplevet begge og vil sige at det er to vidt forskellige ting som begge giver en stor oplevelse.

Sædvanlig aftenspisning på Trellis restaurant hvor jeg fik en øl, Newcastle Brown Ale til et andebryst. Anette drak vand. Sluttede dagen på øverste promenade dæk og vi stiller uret en time tilbage.

Mandag den 30 oktober.

I fitness center og på center løbebanen og kølede af i poolen inden vi gik til morgenmad. På dæk 11 og solbade indtil vi klokken 10 fik en guidet rundvisning i køkkenet. Det var helt imponerende fantastisk, det kan ikke beskrives men skal opleves for at forstå hvor stort et maskineri der er på skibet for at kunne levere mad til kantiner, restauranter, barer og deslige, samt opvask af servicen.  Klokken 13 til et foredrag af vores guide Jesper som omhandlede Costa Rica hvor vi anløber i morgen tidlig. Så var vi til ABBA quiz og bagefter klokken 16 deltog vi i Trivia quiz agter på dæk 4. I aften skal vi være pænt påklædt når vi går op på Trellis restaurant til spisning. Vi kan ude i horisonten mod øst skimte landet, fortrinsvis bjerge, men ellers er der ikke meget at se på andet en del mågelignende fugle der ind imellem dykker ned og tager en fisk.

Tirsdag den 31 oktober.

Var tidligt oppe i fitness center og løfte jern, på centerbanen og løbetræne og kølede af i poolen og så til break fast. Vi er i øvrigt tidligt her til morgen anløbet Costa Rica og da vi gik op i  fitness centeret var skibet allerede blevet fortøjet og man var ved at gøre landgangen klar. Ved bordet ved siden of os i dinning hallen sad et dansk par, og da jeg kiggede lidt nærmere på manden så jeg at det var Knud – guldsmeden – fra Rødvig, de bor nede på havnevej hvor Leon også bor. Stor var overraskelsen på begge sider da jeg præsenterede mig. Så vi fik en længere passiar inden vi brød op og gik fra borde. Lige nu sidder vi på en restaurant inde i land med en kølig øl og er på hi-fi.

Costa Rica er et lille land i Mellemamerika nord for Panama på 53.000 kvadratkilometer, altså en fjerdedel større end Danmark.  Og byen Puntarenas som vi ligger ved har 102.000 indbyggere, og ligger på en lang smal tange/odde. Landet har ikke haft noget militær, som det eneste i verden, siden 1947. Inde på kysten ved vores landingsbro er der fyldt med boder og restauranter, desværre nåede vi kun at få en øl inden krofatter var tørlagt. Heldigvis var hans wi-fi bedre end det i Panama, og jeg fik ordnet posten i mailboksen samt færdiggjorde hjemmesiden med tekst og billeder. Så hyrede vi en taxi til at vise os rundt i byen for 20 $ og sluttede af på samme restaurant hvor jeg fik mig et par glas rom til at styrke mig på inden vi tog tilbage til skibet for at få noget at spise. Vi er fra skibets side blevet frarådet at indtage noget overhovedet når vi er i land, bortset fra noget der er på enten dåse eller flaske af hensyn til smittefare. Det går igen overalt på skibet hvor der altid ved spisesteder står en tjener og deler desinficerende klatter ud til folk når de går til skafning. På toilettet står der på den indvendige dør at man rådes til at tage et stykke toiletpapir i hånden når man åbner døren. Det er forståeligt nok, da det ville være en katastrofe hvis der skulle opstå en epidemi på skibet.

Tilbage på skibet nød vi aftenstunden og vi lettede igen anker klokken 18 nu med kurs mod Puerto Querzol i Guatemala hvor vi skal ankomme tidligt torsdag morgen. Resten af aftenen gik med relaxing og spisning i Trellis restaurant med en runde på 10. Dæk inden vi gik til køjs.

Onsdag den 1. November.

Vi sejler hele dagen. Så den forløb næsten på sædvanlig vis med fitness, løbebane, pool og break fast hvor Anette blev væk for mig. Heldigvis viste det sig at hun ikke kunne finde tilbage til den plads vi havde udvalgt i dining hallen og var gået tilbage til informationen hvor jeg fandt hende efter en times tid.

Resten af dagen var solbadning, specialrundvisning på broen, foredrag af Jesper om Guetemala og Trivial quiz hvor vi kun scorede 6 point ud af 12. Til middag så vi en flok delfiner springe agten om styrbord og en gang imellem er der flyvefisk som nogle af den danske måges fætre styrtdykker efter. Det ser helt elegant ud når de kommer strygende lavt hen over vandet og pludselig går ned i et dyk når de får øje på fisken lukker de sig sammen som en bombe og er væk i vandet og kommer op ca. En meter fra neddykningsstedet og flyver videre efter næste offer. Her til eftermiddag var der to små rovfugle (en fætter til falken) som flyver rundt om skibet og sætter sig ind imellem, og da vi er så langt fra land at man ikke kan se det må de næsten være faret vild, så de måske bruger skibet som nødhavn.

Efter den sædvanlige aftenspisning på Trellis mødte vi igen Knud og hans kone og fik en længere passiar om folk vi kender til fælles inden vi sluttede af på promenade dækket og gik til køjs.

Torsdag de 2 november.

Tidligt op og spise, smøre en madpakke og møde i teatret hvor der er samling for dem der skal ind til Antigua med Celecrity busserne. Vi tlkøbte os i aftes en self guided tour ind til byen. Skibet ankom tidligt i morges til Puerto Querzal i Guatemala. Allerede klokken halv otte var vi i vores bus (der holdt ca. 40 turistbusser som skal køre ind til Antigua) og efter ca. 1,5 times kørsel ankom vi til byen lidt over 9. På vejen kørte vi forbi en vulkan Pacaya som er meget aktiv, den gylper med korte mellemrum en stor sky af sig, men flot og særpræget er det. Da vi nåede et par kilometer fra byen blev vi omskiftet til mindre busser. Det skyldtes at byen er meget kompakt med små gader så det ville have været umuligt at komme rundt med de store. Der ligger i øvrigt gammeldags brobelægning i hele byen, meget ujævnt, og inde fra byen kan man se vulkanen når den gylper. Vi vandrede rundt i byen, var inde på et apotek og købe nogle øjendråber til mig da jeg de sidste par dage har haft grus i dem. Der var ingen problemer med at forklare apotekeren hvad vi søgte, så glæder mig til at få nogle dråber i øjnene.

Ja så sidder vi igen og får en kølig serveza på et lille hyggeligt sted hvor der er wi-fi og får opdateret hjemmesiden. Vi skal køre tilbage til skibet kl 14.

Vi vandrede lidt rundt, var inde i et supermarked og fandt en lille lokal flaske rom samt to liter chiliensk rødvin på papkarton til at tage med hjem på skibet. Jeg hældte rommen over på en vandflaske da vi jo ikke må have yderligere drikkelse med om bord. O g da jeg skønnede at de var flaskerne de kunne scanne duede det jo ikke at have det på den. Det viste sig også senere da vi gik om bord på skibet at de ikke så vi havde vin med da det var i papkarton. Eter at have set lidt mere af byen vendte vi tilbage til vores samlingspunkt hvor der også var en stor forretning med jade samt et jade museum. Tilbageturen forløb på samme måde med skift til store busser uden for byen og vi var tilbage på skibet uden problemer sidst på eftermiddagen.

De sidste timer inden solen gik ned nød vi på øverste dæk, fik et glas rødvin i kahytten og til aftenspisning i trellis restaurant hvor der igen var god mad.

Fredag dem 3. November.

Morgenstunden forløb som det nu er blevet vane, fitness, løbeane, pool og break fast. Og nu til noget jeg ikke har skrevet noget om endnu, nemlig de mennesker der er om bord på skibet. De er ca. 2000 gæster og 1000 besætningsmedlemmer. Besætningen kommer fra 59 forskellige nationer. Gæsterne kommer sandsynligvis fra endnu flere, men det er ikke oplyst. Vi er ca. 100 danskere. Der er nok flest amerikanere, mange af dem er overordentlig fede og flere har besvær med at gå, nogle har deres spasserjeep med som de kører rundt med. Blandt dem er rigtig mange gamle, ikke bare ældre. Problemet generelt med de fede og de gamle er at de er uberegnelige, man kan simpelt hen ikke forudse hvor de går. Almindeligvis ville man forvente at de holder deres retning i højre side, men helt umotiveret svinger de lige pludselig i modsat retning og man er lige ved at løbe dem ned, eller også stopper de brat op og står stille enten i en døråbning eller foran noget der skal være tilgængeligt. Det er næsten som at være i en hønsegård hvor ræven er kommet ind.

I poolen ligger de fede og viser deres velmagt frem så man næsten får lede af at se på dem. Det er en ren gru at tænke på.  Det eneste positive ved det er at man selv bliver bevidst om at holde lidt igen på den overflod af mad der bliver serveret om bord på skibet.

Oppe fra promenadedækket så vi i dag 12 havskildpadder tæt på skibet, kun en af dem havde en anselig størrelse. Ellers har der ikke været noget at se på i dag, ikke en gang fugle har der været mange af. Det blæser en kraftig vind så svingdørene ud til dækket på promenade dækket har været afspærret for ikke at få gennemtræk i skibet.

Vi var til 2 foredrag med Jesper, om Guatemala og indianere, og bagefter til den daglige musik quiz of trivia quiz som vi ikke klarede særlig godt.

Klokken 1900 gik vi i Celebrity teatret hvor Thomas John underholdte i et show med at joggle og lave sjov med det. En fantastisk underholdning.

Dagen og aftenen sluttede med spisning på Trellis hvor der igen var gos mad og underholdning af vores cheftjener Walter.

Lørdag den 4 november.

Fitness, løbebane, pool og break fast. Rundvisning i maskinrummets hjerne, kommandocenteret hvor alle maskinerne styres fra. Det var en virkelig interessant oplevelse. Sol på promenadedækket og foredrag af vores guide om Mexico og USA. Musik quiz og trivia quiz og mere sol. Så nogle få skildpadder samt kysten i Mexico med meget høje bjergformationer. I går eftermiddags passerede vi Acapulco der er en stor by i Mexico.

I teatret og se en forestilling med en canadisk sangerinde og sluttede dagen af på Trellis restaurant hvor vi havde det fine tøj på.

Søndag den 5 november.

Da vi stod op havde skibet allerede lagt til kajen i Puerto Vallarta i Mexico. Efter morgenmaden mødtes vi inde på kajen med vores guide fra Albatros som arrangerede busser for os alle ind til byen hvor vi gik en tur langs med Malecon til Templo de Guadalupe og derfra videre i busserne til en sølv butik hvor nogle handlede medens de fleste syntes det var uinteressant, derfra videre til et udsigtspunkt hvor der var en flot udsigt over byen, stranden og havet. Tilbage til sølvbutikken for at hente noget der skulle have været ændret, men der havde vi en alt for lang ventetid inden vi kørte ind til centrum med et marked og hvor nogen af os gik på bar med wi-fi og fik et par øl mens vi ordnede de sidste par dages post. Tilbage til skibet hvor jeg smuttede over i en Wallmart for at finde et mexicansk flag badge som desværre ikke lykkedes, men jeg købte i stedet et par flotte skjorte for ca. 100 Dkr.

Efter at være kommet tilbage på skibet, som lettede anker 1415, var der sol og bog læsning på promenadedækket, afsluttet med en svømmetur i poolen. Blev på promenadedækket til efter solen var gået ned for at se efter store fisk, men desværre var der ingen at se. Til gengæld fik jeg nogle gode snapshots af solnedgangen.

Afsluttede dagen i Trellis Restaurant og til køjs ved 23 tiden som dog kun var 22 idet vi skulle stille uret en time tilbage.

Mandag den 6 november.

Fitness, løbebane, pool og break fast. Anette ville i dag med en tur båd ud og se søløver samt bade, og jeg ville vandre en tur i byen. Vore skib havde allerede kastet anker ud for Cabo San Lucas da vi stod op. Så efter morgenmaden steg jeg om bord i en tender og blev sejlet ind til kajen i havnen. Inde i havnen var der adskillige søløver og pelikaner at se på. En tender er en af redningsbådene på skibet og kan medtage 150 personer. Vel ankommet til Cabo San Lucas vandrede jeg omkring i byen i et par timer og så på alt muligt, og da det var enormt varmt og vandet drev af mig gik jeg ind på en restaurant hvor de havde wi-fi. Her har jeg nu siddet i en 1,5 times tid, drukket en liter mørk øl, fået et ret bestående af blæksprutte og er nu i gang med mit andet krus øl.

Det er vores sidste destination inden vi om 2 dage ankommer til San Diego og vores lange rejse er slut. Jeg skal være tilbage på skibet senest 1445, og derefter har vi 1,5 døgn til søs inden vi anløber San Diego onsdag morgen. Derefter skal vi med bus til Los Angeles og fluve hjem til København vis Frankfurt i Tyskland.

Da jeg havde ordnet post samt hjemmesiden, som jeg dog ikke kunne lægge billeder ind på grundet en for langsom forbindelse gik jeg tilbage til landgangen og blev sejlet ud til skibet, og Anette kom kort efter også tilbage.

Eftermiddagen blev brugt i solen på promenadedækket indtil solen gik ned ved 1730 tiden. Vi blev lidt deroppe og spejdede efter delfiner, men havet var helt blankt for liv.

Klokken 19 gik vi i teatret hvor en klaverpionist eller hvad det nu hedder gav en forestilling, og så sluttede vi aftenen på Trellis restaurant og rundede dæk 11 hvor der var fremmedord gætteleg.

Tirsdag den 7 november.

Sidste dag på skibet, og vi stillede uret endnu en time tilbage så vi i alt har stillet uret 7 timer tilbage. Startede morgenen i fittnes, løbebane og poolen.

Vi skal i aften stille vores kufferter ud på gangen senest kl. 22, hvilket vi er lidt utilfredse med da det så bliver svært at stadig være om bord 10 timer mere og samtidig kun have det tøj vi skal rejse hjem i. Vores pas afleverede vi for et par dage siden. Det er fordi det amerikanske immigrationsmyndigheder kommer om bord i morgen tidlig og vil se det hele igennem.

Efter morgenmaden lå vi et par timer på soldækket indtil det blev overskyet, og det er også blevet væsentligt køligere, så det passer meget godt at turen kører på det sidste. Da vi kom ned i vores kahyt havde jeg fået mine 2 flasker rom som har været deponeret siden Panama.

Så var vi til møde med vores guide angående check ud papirer til de amerikanske myndigheder. Samtidig fortalte han om de ture som han skal guide for Albatros i fremtiden.

Derefter var vi til vores sidste musik quiz efterfulgt af vores sidste trivial quiz hvor vi scorede 10 point ud af 15. Rundede souvenir dækket for at se om der skulle være noget vi ikke kunne undvære, og det var der ikke.

Så nu venter vi bare på at den sidste aften skal gå samtidig med at vi drikker den sidste rom og vin i vores lille barskab.

Nu er det lørdag aften, hjemme i Rødvig. Så nu skal jeg lige prøve at strikke den sidste tid af vores rejse sammen. Vi pakkede alt vores habengut ned i kufferterne, min rom var ankommet til kahytten, og da det hele var stuvet sammen vejen kufferten 24, 4 kg. Klokken 19 gik vi i teatret hvor en neger optrådte med vittigheder, men han var svær at forstå. Derefter tilbage til kahytten og stille vores kufferter udenfor på gangen hvor det bliver afhentet senest kl. 22, og så ned og spise i Trellis restaurant for sidste gang. Maden var igen god, men der foregik ikke noget specielt selv om det var sidste aften. Så efter en tur på promenadedækket gik vi til køjs.

Onsdag den 8 november.

Den sidste morgen stod vi op ved 6 tiden og hentede vores pas og blev checket af de amerikanske emmigrationsmyndigheder som allerde var kommet om bord inden vi gik til morgenspisning. De kunne ikke finde Anettes navn på listen, så jeg gjorde dem opmærksom på at vi havde bemærket at hendes navn flere steder var stavet forkert, hvilket viste sig også at være tilfældet på deres liste. Skibet havde allerede lagt til og fortøjet i San Diego, og parallelt med os lidt borte ligger det amerikanske hangarskib fast til kajen som et flydende museum. Kølen til det blev lagt i 1943, men det blev først søsat en uge efter at krigen sluttede. Det var dog det første store krigsskib som amerikanerne byggede der var så stort at det ikke kunne sejle gennem Panama kanalen. Det kan det nok nu efter at den nye kanal er kommet. Tilbage til kahytten og bade og pakke det sidste i rygsækken. Inden vi forlod vores hjem for de sidste 18 dage gav vi vores purser 20 $ i drikkepenge.

Derefter mødtes vi med de andre på dæk 5 ved teatret og forlod skibet og gik om bord i en bus som efter ca. 2,5 times kørsel satte os af i LAX (lufthavnen i Los Angeles omkring middagstid. Her ventede vi i 3 timer inden vi begyndte at boarde vores fly, en stor Airbus 380 som gik i luften ved 15 tiden. Efter lidt mere end 10 timers flyvning landede vi i Frankfurt midt på formiddagen lokal tid, og efter en times ventetid gik vi ombord i vores fly til København, en Airbus 130 som landede i Kastrup ved middagstid. Ved kuffertbåndet sagde vi farvel og tak til vores medrejsende igennem de sidste 3 uger, og kl. 1420 steg vi på toget ind til hovedbanegården hvor vi skiftede til S-toget mod Køge. Her ankom vi på minuttet hvor søde Leon ventede og kørte os hjem til henholdsvis Haarlev og Rødvig, hvor jeg var hjemme ca. 1530. Efter at have båret pakkenellikerne indenfor kørte jeg ud og hentede hundene som blev rigtig glade for at se mig.

Vel hjemme begyndte jeg straks at pakke ud og vaske snavsetøj som jeg blev færdig med ved 20 tiden, og på det tidspunkt var jeg så træt at jeg gik til køjs og stod op næste morgen halv 5.

Lidt tilbageblik på ture. Det har overordnet været en rigtig god tur, der har ikke været noget særligt at utilfreds med. Der er naturligvis nogle ting der kunne ændres til det positive.

Blandt andet burde rejseselskabets turbeskrivelse opgraderes så den passede til den faktiske tur og ikke en flere år gammel fortælling med fejl i. Det skal uddybes på den måde at vi i stedet for som beskrevet skulle sejle ned mellem Cuba og Yucatan halvøen i Mexico, sejlede ned langs nordsiden a Cuba og gennem strædet mellem Cuba og Haiti og passerede Jamaica på vores styrbords side, hvilket bevirkede at jeg havde de forkerte kort med så jeg kunne følge sejladsen.

Ydermere har rejseselskabet skrevet at en øl koster 6 $ og en flaske rødvin 30 $, men den faktiske pris var 10 og 37 $ som jo ikke er en væsentlig merpris. Og så er der jo det med de drikkepakker som vi syntes er lidt forskelsforvridende. Vi syntes der skulle være en form for drikkepakke med til dem som bor i indvendige kahytter, for nogen skal jo bo i dem, og dem der køber med koøjer og balkoner får jo den store fordel at de kan følge med fra deres kahyt.

Det er så vores synspunkt, men på den anden side lagde det låg på at købe drikkelse om bord. Så i stedet for at de kunne have tjent nogle penge på at sælge drikkevarer til os for moderate priser, endte det med at de slet ikke fik nogen i det at vi tog vores med fra land og havde en lille bar i kahytten. Der var i øvrigt den fordel ved det at vi aldrig var bims i knolden efter for meget sprut, som jeg vil tro mange af de andre havde, for der blev virkelig skænket op i deres glas i restauranten, udover at de flere gange om dagen hentede drinks på de forskellige udskænkningssteder rundt på skibet.