Militarybadgecollection.com

China sept 2016

Torsdag 8 sept 2016

Stod tidligt op, pakkede det sidste færdigt i kufferteren. Tog saksliften og plukkede pærer, fjernede de 2 køreplader fra græsplænen, såede græs og rev det. Læssede køleskab og tilbehør ind i previaen og kørte til Boestofte og spillede badminton og spiste med til frokost. Da jeg var kommet hjem lavede jeg alt parat til afrejse. Leon kom og blev sat ind i forskellige gøremål mens jeg er væk og han fik en nøgle til postkasse samt en brik til porten. Klokken 1530 kørte jeg hundene i pension ved Tommestrup fyr, kørte tilbage og klædte om og 1630 kom Bjarne og Vibeke og hentede mig hvorefter vi kørte til lufthavnen.

I Kastrup mødtes vi med de andre –vi er i alt 34- og fik udleveret hver en T-shirt til Beijing marchen. Vi chekkede vores bagage ind og fik vores bordingpas hvorefter vi gik igennem indcheckningen og op i Bjarnes klub hvor vi fik mad og kaffe.

Klokken 2030 begyndte vi at gå ombord i flyet –en Airbus 130- og 2100 plus kom vi i luften. Igen et helvede at sidde så lang tid i flyet. Vi landede klokken 0600 dansk tid næste morgen hvor lokaltiden var middag 1200. Vi kom nemt gennem alle myndigheder og steg ombord i en bus som i løbet af et par timer førte os ud til Beijing Dragon Spring Hotel i Mentougou distriktet hvor vi skal have 2 overnatninger.

Efter at være indlogeret på hotellet kunne vi spise kl. 1700. Hotellet ligger på et stort område med lange fløje i kun 2 etager. Mellem fløjene er der lavet vandbassiner og der er sågar en svømmehal og udvendige vandhuller som man kunne ligge og dase i. Hotellet virker dog meget nedslidt og der lufter fælt af at det er fugtigt og klamt og foden af mange af murene har fugten løsnet beklædningen. På vores værelse var der meget af det elektriske som ikke virkede og der var en klam luft af fugtighed. Klokken 20 om aftenen var der velkomstparty, hvilket dog ikke var så pompøst og vildt som det vi oplevede på vores sidste tur til South Korea, Japan og Taiwan i 2014. Derefter var det sengetid.

Beijing International Mountain Walk

Ved 6 tiden stod vi op og jeg fik en hurtig skyller, derefter morgenmad og halv otte steg vi på bussen som efter 2 timer bragte os ud til området i bjergene hvor vi skulle vandre 15 km. Den oprindelige rute er blevet kortet af grundet et bjergskred, men i stedet fik vi en mere kupereret rute der var stejl med bratte nedstigninger på meget løst underlag, og i starten af ruten var den så smal at der opstod en flaskehals som sinkede en halv times tid. Bjarne og jeg var i mål ved 1300 tiden, hvor vi fik vores diplom og medalje der kan måle sig med den største OL medalje. Lidt over 3 kørte vi hjemad mod hotellet hvor vi ankom ved halv fem tiden. Aftensmaden blev indtaget i hotellets restaurant og var traditionel kinesisk mad som smagte udmærket.

Søndag d. 11 sept.

Igen tidligt op, en skyller og morgenmad hvor det viste sig at meget af køkkenpersonalet endnu ikke var mødt op så det ikke var klart. En høj skør tysker for rundt og skældt hele køkkenpersonalet ud efterhånden som de dukkede op så det var helt pinligt. Det blev lidt forsinket men betød ikke noget da vi var i god tid. Derefter om bord i bussen og ud til startstedet for marchen. Turen derud tog ca. 1,5 time da der jo ikke var synderligt meget trafik grundet det var søndag.

Vejret havde lavet et omskift, det havde regnet voldsomt ved femtiden om morgenen, men det var klaret op og var overskyet. Det blev noget af en bjergtur, de første 7 km gik stejlt opad på asfaltvej og derefter gik det ligeså stejlt nedad de næste 7-8 km, ned igennem en udtørret flodseng, på store skærver så foden kørte rundt i skoene og man brækkede om på vristen og nogen gange måtte man springe fra sten til sten gennem store vandhuller. På de sidste 5-6 km var det lige bjergvej belagt med ral som udmundede i en stor dæmning hvorfra der var en meget lang betontrappe som førte tilbage til målområdet. Det tog mig 3 timer og 45 minutter at tilbagelægge de 20 km. Da jeg havde rundet ca. 10 km begyndte det at tordne voldsomt og nogle km senere startede det med meget lidt drypperi som slog over i et voldsomt regnvejr 5 minutter efter at jeg var kommet i mål.

Da alle var kommet gennem marchen steg vi om bord i bussen og kørte tilbage til hotellet hvor vi hentede vores opmagasinerede kufferter, skiftede bus og afgik mod Beijing ved firetiden. På vejen dertil løb vi ind i et voldsomt regnvejr. Vi nåede frem til vores nye hjem Capital Hotel ved 6 tiden hvor vi skal bo 4-5 dage.

Efter at have chekket ind på hotellet og fået udleveret vores værelser fik vi et tiltrængt bad, klædte om og mødtes i receptionen med vores danske guide Kasper som tog os med over på en restaurant i nærheden hvor vi fik aftensmad som bestod af traditionel kinesisk mad med 8 forskellige retter som smagte alt for godt.

Himlens Tempel

Mandag d. 12 september.

Efter morgenmad på hotellet tog vi med bus ud til Himlens Tempel, der er Beijings vartegn. Dette arkitektoniske unikke tempel, der er fra 1420 er 38 meter i diameter, udelukkende bygget af træ og balancerer på træbjælker. Tagene var lavet af azurblå glacerede tegl og udgjorde en fantastisk udstråling.

Silkefabrik

Efter Himlens Tempel kørte vi ud på en silkefabrik. Her blev vi modtaget af en kineser som bød os velkommen og nogle gange på dansk forklarede os hvordan silke blev fremstillet. Derefter tog han os med ind i deres butik hvor mange ikke kunne stå for de gode tilbud på alt lige fra dyner, puder, betræk, slips, skjorter og købte godt ind. Jeg blev selv fristet og købte både dyne, pude, betræk og slips i silke for 600 $.

Sommerpaladset

Derefter kørte vi ud til sommerpaladset med en fantastisk have, åkander, pavilloner, dekorerede korridorer med 10.000 kunstværker og mange små haver. Vi gik igennem det smukke anlæg og gik til slut om bord på en kinesisk djunke som sejlede os over på den anden side af den store sø som lå op til sommerpaladset.

Så kørte vi tilbage til hotellet og fik fri resten af dagen. Bjarne og jeg gik ned i hotellets svimming pool hvor 5-6 andre også havde indfundet sig. Efter at have daset et par timer på værelset var vi 3 som gik en tur ned i den gamle bydel for at kigge på forretninger. Jeg forsøgte at finde en passende jakke til Nordkorea turen hvor vi skal være pænt klædt på når ve besøger mausolæet for den store leder. Det lykkedes ikke at finde en der var stor nok, priserne er ellers rimelige, cirka 150 kr. Koster de i gennemsnit. Inden vi gik hjem tog vi en kop kaffe på Starbucks.

Tirsdag den 13 september.

I dag tog vi af sted fra hotellet allerede 0730 og kørte ud til et marked for fødevarer, grøntsager, frugt og fisk og kød af alle slags. Fiskene var levende så folk kunne se at det var friske varer de købte. Der var kogte æg med kyllinger inden i – det er rigtigt, jeg så det selv. Flere af os købte noget frugt i form af ferskner og druer. Vores guide Kasper købte en pose dadler – ikke tørrede – og delte ud i bussen.

Kokkeskole

Derefter kørte vi ud til en kokkeskole hvor de skulle vise/lære os at lave kinesisk mad. Skolen var opbygget som et 4 stjernet hotel så man blev oplært i den rette atmosfære. Afhængigt af hvor langt eleven var i hans uddannelse havde han en bestemt hat på, og når jeg skriver han var det kun mandlige elever, for kokkefaget er et mandefag fik vi at vide.

Vi startede med at en af lærerne klargjorde en masse forskellige ingredienser, kød, grøntsager og lidt frugt som han derefter tilberedte i to forskellige retter og serverede for os. Ikke dårligt. Derefter var der 5 af os som fik samme opgave.

Da vi var færdige på kokkeskolen kørte vi ud på en restaurant og fik frokost som også bestod af kinesisk mad. En lille forskel her var måske at de havde deres eget lille bryggeri hvor de lavede mørkt øl. De serverede det kun i 3 liters fustager, men det var ikke noget problem idet vi konsumerede 4 af slagsen. Der var ikke så meget kulsyre i, men det smagte ganske udmærket.

Te Hus

Dagens sidste besøg var på et kinesisk te hus. Vi blev modtaget af en lille sød kineser som lavede 5 forskellige slags te som vi smagte på, og derefter kunne vi købe alskens slags te i deres butik, hvilket jeg dog ikke tror at de fik solgt særligt meget idet det var enormt dyrt. Og så hjem på hotellet hvor vi var 1600.

Efter et par timers hvile var vi 3 som ville ned og kigge på Perlemarkedet og det blev en tur til fods på ca. 3 timer og omkring 10 km, idet vi for lidt forvildede rundt, men det lykkedes os dog at finde det, og netop som vi ankom begyndte de at lukke ned. Som navnet indikerer er det Beijings største marked for perler, men Perlemarkedet er meget mere. Det har udviklet sig til at være et af de store turistmarkeder, hvor man finder sko, kufferter, tasker, tøj, fotoudstyr, ure og meget andet som turister fra nær og fjern begærer. Noget er ægte, men det meste er kopivarer.

Vi var dog så heldige at nogen øjnede penge i os og en sød ung dame åbnede en tøjbiks for os. Jeg fandt en habit og et par skjorter som jeg skal have på i Nordkorea når vi skal ind i mausolæet for de døde. Jeg fik sættet for 950 lokale, og hun skal lægge bukserne op til på torsdag hvor jeg henter dem. Inden turen gik hjemad fik vi en kop kaffe på en nærliggende Subway.

Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By

Onsdag den 14 september.

Efter morgenmaden gik vi i samlet flok ned til den Himmelske Freds Plads, eller Tian An Men-pladsen, som den også kaldes, cirka 1,5 km fra hotellet. Med sine omkringliggende bygninger er pladsen Beijings politiske centrum og verdens største plads. Her ligger bl.a. parlamentet, historisk museum og Maos Mausoleum, der knytter sig til den kommunistiske æra, men også de gamle kejserlige bygninger – fx front portene og Den Himmelske Freds Port.

Fra fredspladsen gik vi ned gennem den fantastiske Forbudte By med dens efter sigende 9999 rum. Paladset blev bygget 1406-1420. Herfra har 24 kejsere regeret riget i midten, indtil den sidste kejser, Puyi, blev tvunget til at forlade Den Forbudte By i starten af 1900 tallet.

Puyi var kejser af Kina mellem 1908 og 1924 (enevældig kejser mellem 1908 og 1912 og formel kejser mellem 1912 og 1924), den tolvte og sidste kejser af Qing-dynastiet, der herskede i Kina. Han var 2 år, da han blev kejser. I praksis blev landet ledet af enkekejserinde Longyu, der også underskrev hans abdikation i 1911. Qing-dynastiet blev opløst i 1912, og kejserinden døde i 1913. Senere mellem 1934 og 1945 blev Puyi kejser af den japanske lydstat Manchukuo i Manchuriet. Efter krigen blev han fængslet af kommunisterne og tvunget til at indrømme og nedskrive alle de fejl han havde lavet –efter kommunisternes mening- derefter løsladt og ansat til at feje gader, for at vise befolkningen hvor galt det kan gå når man har været højt på strå. Puyi døde I 1967.

På toppen af Jingshan Park nord for Den Forbudte By fik vi en flot udsigt ud over det tidligere kejserlige palads.

På vej hjem til hotellet var vi inde på en restaurant og spise kinesisk mad og dagens guidede tur sluttede ved 3 tiden hvor vi blev sat af ved hotellet. Vi havde en lidt pinlig episode lige da vi nåede hotellet, da en af de tørstige deltagere ikke kunne vente længere gjorde han lidt I sine bukser og til sidst gik han ned på trappen til midterdøren I bussen og afladede resten af ailjebeholderen på trappen. Jeg valgte derfor at stige ud af den forreste dør, selv om jeg sad lige bag trappen.

Efter en tur I hotellets svimmingpool og sauna var det tid til et par timers afslapning inden Bjarne, Jenny og jeg tog en vandretur ned I gågaden med de nye modebutikker og her købte vi hver en lille rygsæk for 100 lokale som skal bruges til vores tur ned til den kinesiske mur samt til opvaring af effecter som ikke skal med til Nordkorea.

Torsdag den 15 september.

I dag var det fridag og vi kunne selv bestemme hvad vi ville lave. Vi var 5 der efter morgenmaden vandrede de 3 km ned til perlemarkedet, hvor jeg skulle hente mine bukser der skulle lægges op. Det endte naturligvis med at jeg fik købt en masse andet som jeg absolut måtte have. Det var underbukser, slips, skjorter, rygsæk, segl, fyldepen og tigerbalsam – “ting der rykker”. Nå, men det var til gode priser. Det har vist sig at man nogle gange kan prutte sig ned til en tiendedel af den pris sælgerne lægger ud med.

Om eftermiddagen tog vi med metroen ned til Militær Museet hvilket jeg glædede mig til at se. En vagt stoppede os med en hånd I vejret, og på spørgsmålet om hvorfor han gjorde det svarede han at det var lukket. Og på spørgsmålet om hvornår det åbnede, svarede han, til næste år! Stor skuffelse, sandsynligvis er det under ombygning ligesom meget andet her I byen er.

Tilbage med metroen til hotellet efter et lille besøg hos den lokale McDonald restaurant og en tur I en gågade der var fyldt med mennesker, idet det er en lokal helligdag I dag hvor de fejrer månens dag. Hjemme på hotellet var jeg en tur I svimmingpoolen og ud på aftenen pakkede til morgendagens tur. I morgen skal vi nemlig forlade vores hotel og køre ud til den kinesiske mur, hvor vi skal have en overnatning, og derfor efterlader vi en del af vores baggage her på hotellet som vi kommer tilbage til på lørdag. Først på aftenen kom der en fra hotellet og delte månekager ud på alle værelser. En lille tung og fyldig genstand der dog smagte meget godt.

Tidligt op og spise morgenmad, afleverede baggage til opbevaring hos storekeeperen og derefter afgang med bussen ud til muren. Vi skulle køre I ca. 1,5 time inden vi kom derud, men trafikken var tæt og der var flere trafikulykker som gjorde at vi først ankom ved 11 tiden. Vejnettet I Kina er godt, store motorveje som måske allerede er for små, og så er der mange biler. Næsten hver femte I Beijing har en bil, og det giver ialt ca. 5 millioner biler I storbyen. Bilparken en ny, fortrinsvis store europæiske biler som BMW, Mercedes, Audi og folkevogn, men også mange andre mærker samt indtil nu få kinesiske.

For at vende tilbage til episoden med ham der ladede vandet I bussen syntes jeg lige han skal have lidt oprejsning. Han henvendte sig selv til mig om det og forklarede at han var dårlig og at han også sked I bukserne da han kom ud af bussen og måtte gå gennem hotellet op til værelset med lort I bukserne. Da han nåede badrummet på værelset gik han under bruseren med alt tøjet på.

Den Kinesiske Mur

Da vi kom ud til muren skulle vi selv gå nede fra byen og op hvor den startede, en tur på en lille km med en kraftig stigning ad trapper og bakker. Herfra gik vi øst på, på den mest fantastiske del af muren, nemlig strækningen mellem Gubeikou og Jinshanling, ca. 4-5 km som gik op og ned med meget kraftige stigninger både på stejle trapper og bakker, nogle steder på den vilde urestaurerede mur med ujævnt underlag og af og til løse sten. På den sidste del af turen var der en lang stejl trappe som næsten tog livet os, jeg tror aldrig at jeg i den grad har svedt så meget med lungerne hængende langt ud af halsen og ben og knæ trampet til det bare gelé. Da vi nåede et tårn langt ude begyndte vi nedstigning af en mega lang trappe som førte os ned i bunden mellem bjergene og hvor de som ikke ville gå turen ventede på os.

Den kinesiske mur er bygget for mere end 2.000 år siden og strækker sig over 8.851 km op og ned gennem bjergene på tværs af Kina. Omkring en million mennesker arbejdede på dette enorme projekt. Den kinesiske Mur er verdens største bygningsværk, pyramiderne er intet sammenlignet med muren.

Her kunne vi købe øl, vand og is og holdt rast i en times tid, hvorefter vi kørte til vores nye hotel som er noget helt nyt der er blevet bygget i et gammelt antikt område. Det er vores mest luksusøse sted vi endnu har været. Hotellet ligger umiddelbart for foden af Muren som her i dette område ligger på toppen af en knivskarp bjergryg. Badeværelset var stort og lækkert med en stor panoramarude så man fra soveværelset kunne beglo den der eventuelt var på toilet eller i bad, og selv om der var en elektrisk persienne man kunne køre ned følte man ikke at der var lukket helt eventuelle kiggere. Om aftenen var der fællesspisning på en nærliggende restaurant hvor maden også var lidt anderledes end det vi tidligere har fået.

Lørdag den 17 september.

Efter morgenmaden kunne man fra hotelområdet vandre op på muren og nyde udsigten, en tur på 2-3 timers varighed, inden vi skulle køre tilbage til Beijing. På hjemvejen kørte vi en lille omvej for af besøge Ming Gravene der ligger 50 km uden for Beijing, og er stedet hvor 14 kejsere fra Ming-dynastiet er stedt til hvile.

På vejen hjem derfra besøgte vi også Silke-markedet hvor folk kunne gå og handle i et par timer inden vi kørte tilbage til vores gode gamle Capital Hotel. Silkemarkedet var engang en lille allé med træer på begge sider. Her handlede de første turister i Beijing, efter at Kina åbnede for omverdenen i starten af 80erne. Alléen blev for et nogle år siden til et stort indkøbscenter, og handelen rykkede inden for i mere ordnede forhold. Her kan købes næsten alt fra tøj til computer software m. m., men som på perlemarkedet er det som regel stort set kun kopivarer.

Søndag den 18 september.

Fridag. Bjarne, Jenny og jeg vandrede ned i den gamle gå gade hvor vi købte lidt forskellige effekter, bl. a. blev der købt mønter, medaljer, tasker m. m. På tilbageturen var vi inde på museet for byplanlægning som viste sig at være meget interessant idet der er opstillet flere forskellige modeller af byen Beijing. Til aften var vi ude og spise pekingand i forbindelse med afskedsfest for dem der ikke skal med til Nordkorea. Der blev drukket en del af både øl og lokalt risbrændevin på 56%. Lidt over 22 kørte bussen os hjem på hotellet.

Togtur Kina

Mandag den 19 september.

I dag skal vi rejse til Nordkorea, så måske bliver der ikke mulighed for at gå på nettet de næste 8 dage, hvorfor der ikke vil være nogen nyheder før vi er tilbage i Beijing den 27 september. Vi skulle først med toget sent på eftermiddagen så derfor valgte trekløveret at vandre en tur ned på Perlemarkedet og se om der var noget der kunne friste.

Det blev til lidt småting, det er svært at gå rundt på markedet uden at købe noget som helst. Jeg fik 3 flotte slips med drager på – jeg er jo født i dragens år – til en pris på 110 Yang. Bjarne købte flere mønter og har snart købt 7-8 kg.

Lidt over 15 hentede bussen os og kørte ud til Beijings hovedbanegård hvor vi blev tjekket ind både med pas og bagage i sikkerhedsscanner. Selve banegården var bevogtet af bevæbnede soldater. Selv her er der frygt for muslimske terrorister. Klokken 1727 afgik toget Beijing – Dandong som ligger lige før grænsen til Nordkorea. Her bliver 2 vogne –inklusive vores -koblet fra og kører videre til Pyongyang. Det siges at det kan tage op til fire timer ved grænsen med tjek fra de nordkoreanske myndigheders side. De skal have nedskrevet alt hvad vi har med, men især telefoner og computere samt hvor mange penge vi medbringe. Det er ikke tilladt at medbringe GPSere. Selskabet fik en hel togvogn med to kinesere, og Bjarne og jeg fik en sovekupé sammen med Jenny og Else. Der var mulighed for at købe både mad, drikke og is og man kunne tappe varmt vand til at lave kaffe med. Hen ad ved 21 tiden om aftenen da mørket havde sænket sig over landet var alle gået til ro, det var dog svært at sove godt idet madrassen var meget hård at ligge på.

Anden del af turen: Nordkoreaturen kan man læse om på blog 424