433: China 2018

This entry was posted by Tuesday, 16 May, 2017
Read the rest of this entry »

Fredag den 18 maj.

Rejsedag til Dalian. Tidligt op, spise morgenmad, pakke det sidste og med bussen i halvanden time ud til lufthavnen som ligger på en ø. Indcheckning som tog meterlange køer og sikkerhedskontrol og derefter med et Airbus 320 til Dalian hvor vi ankom ved 1400 tiden. Derfra med bus til vores hotel i Dalian. I lufthavnen blev vi modtaget af en mand og en dame fra Dalian marchen som stillede bussen til rådighed for os. Vi fik også udleveret en T-shirt samt en stor solhat af den slags som man ser gamle koner går med i haven i Danmark. Vi blev indlogeret på hotellet og fik et dejligt værelse på 15. Etage med masser af plads.

Kl. 1700 mødtes vi igen i receptionen hvor vores oppassere fra marchen igen hentede os i bus og fragtede os til et 5 stjernet hotel hvor der var velkomstparty med mange taler, god mad, meget at drikke samt nogle entertainere som optrådte med bla. Violinspil, trompet sang og klovneri med trylleri. Uheldigvis havde klovnen udset lille mig som offer og jeg blev hevet på scenen og udsat for lidt forskelligt klovneri til stor moro for det øvrige publikum. Det sluttede med stor festivitas hvor alle dansede rundt i salen. Atter fragtede vores værter od hjem til hotellet.

 

Lørdag den 19 maj.

Første dag på Dalian marchen. Tidligt op og morgenmad kl. 0600 og afhentning i bus af vores værter kl. 0640 som fragtede os til startområdet. Der var enormt mange mennesker, over 100.000 deltager. Turen foregik i et bjergrigt område, Anette og jeg startede lidt i halv otte og var i mål efter 20 km kl. 11.00. Efter at have fået stempel og en dåse frugt tog vi en taxi for 25 kr. tilbage til hotellet hvor vi lige nu sidder og nyder en kølig dåseøl – Kirin beer- som er lavet i Japan.

Da vi havde fået et tiltrængt bad gik vi ud på sightseeing i byen, spiste en pitza og handlede lidt ind til de sidste par dage, bla. En rødvin til 12 kr. som viste sig at være en udrikkelig portvin der måtte smides ud. Vi købte også lidt dåseøl, men opdagede at vi intet køleskab har, så de må enten tages med tilbage til Japan eller også smides ud – det vil tiden vise. Senere på aftenen lavede vi endnu en sightseeing rundt i byen for at finde et marked hvor man kan handle billigt.

 

Søndag den 20 maj.

Atter tidligt op, hurtig morgenmad og med bussen kl. 0700 som kørte os ud af byen i fem kvarter og satte os af ved dagens startsted. Her ville kineserne have et gruppebillede af os alle samlet på podiet. Da dette var overstået gik vi ud af ruten der foregik langs kysten på en bred hovedvej det meste af strækningen, og vi var tilbage til startstedet lidt over middag efter 3,5 times vandring. Efter at have fået stempler, medaljer etc. bød vores værter på lunch og inden vi blev kørt hjem til hotellet måtte vi endnu en gang alle samlet på podiet til fotografering. Kineserne er helt vilde med at fotografere os, og blive fotograferet sammen med os, så vi må jo i deres øjne enten være noget specielt eller måske ser vi sjove ud, tykke, tynde, langnæsede eller på anden måde deform i forhold til dem. Klokken 1630 blev vi læsset af på hotellet, og vi skal mødes igen 1815 hvor vi skal ud til afskedsmiddag betalt af vores rejseledere – Erik og Mette. I morgen har vi fri på egen hånd.

Klokken 1715 mødtes vi alle i receptionen og vi vandrede sammen 400 meter ud i byen til en restaurant med navnet Cafe Copenhagen. Ejeren er kineser men har tidligere haft en tilknytning til København. Her fik vi en lækker bøf og al den rødvin vi kunne drikke til. På et tidspunkt sluttede gratis måltidet og vi måtte selv spendere et par drinks inden vi vendte næsen hjem til hotellet. Nogle blev et par timer længere og blev sandsynligvis lakket godt til.

 

Mandag den 21. Maj.

Sidste dag i Dalian som er fridag. Efter morgenmaden tog vi en taxi ud til byens marked – noget i stil med perle markedet i Beijing – bare meget større. Her købte jeg underbukser, jeans, shorts, og lade ledning til telefonen. Da vi kom tilbage til hotellet gik vi ned på et antikmarked som ligger lige neden for hvor vi bor, faktisk kan vi fra vores værelsesvindue på 15 sal kigge ned på den, og vi kan også se over til Cafe Copenhagen. På antikmarkedet fandt jeg et gammelt lommeur med emalje og en sølvfigur beregnet til at hænge om halsen og købte dem begge for 180 Yang.  Bjarne købte for en mindre formue kinesiske mønter og sedler. På en af boderne viste de os en gammel regnemaskine ”Facit” der var lavet i Sverige. Han ville have 50.000 for den. I en anden bod mødte vi en kineser som for nogle år siden havde været turist i København, her havde han fået en bøde på 1000 kr. for at ryge på hotellet.

Til aften slentrede vi over ved Cafe Copenhagen og købte aftensmad på en knejpe ved siden af for 15 Yang og nøde derefter en øl på Cafe Copenhagen. Vi skal rejse til Osaka kl. 0515 i nat så derfor går vi tidligt til køje. I receptionen købte jeg en rejsebarbermaskine Phillips for 288 yang.

 

Tirsdag den 22 maj.

Rejsedag. Tidligt op og med bussen kl. 0515, vi fik en madpakke med fra hotellet, og derefter til lufthavnen på en times kørsel, indcheckning, indvejning, sikkerhedskontrol og alle de andre kontroller inden vi lettede med kurs mod Osaka hvor vi landede omkring ved 1000 tiden lokal tid, der er en times forskel på Dalian og Osaka. Derefter opsamling ag bagage, nye kontroller og endelig med bus til Osaka med ankomst ca. Kl. 1100.

Her vandrede vi rundt i byen indtil vi kl. 1800 kunne få vores værelse. Om aftenen var vi ovre i Conrad center og spise en dobbelt hakkebøf lignende steak, men den var god.

TEAM DANLUX FÆLLESREJSE TIL SYD JAPAN & DALIAN, KINA 2018

Så er der kun ca. 1 måned til at vi skal en tur til Japan og Kina, så vi håber, at alle på nuværende tidspunkt har fået deres visa til Kina bragt i orden.

Mandag den 7. Maj mødes vi alle sammen på:

STARBUCKS i Kastrup Lufthavn Terminal 3 (SAS Terminalen) kl. 10.00 – 10.30.

Her bliver T-Shirts og flybilletter udleveret. Efter man har fået udleveret sin flybillet, sørger man selv for at tjekke ind. Dette kan formentlig gøres ved SAS´s selvbetjeningsautomater og efterfølgende afleveres bagagen ved bagage drop-off. (Husk at sætte en bagagemærkat på jeres kuffert med kontakt detaljer, inden den afleveres)

Derefter mødes vi igen ved gaten til flyet, når der er boarding.

Der er reserveret pladser til os i flyene, så alle ”par” sidder sammen på de lange flyvninger fra München til Tokyo og retur fra Tokyo til München.

På de korte flyvninger, som alle varer under 2 timer, har det derimod ikke være muligt at vælge, hvem der skulle sidde sammen. Så her er der reserveret 28 pladser til gruppen, som uden vores indflydelse, er fordelt lidt tilfældigt. Så vi beder om forståelse for, at man evt. bliver ”skilt” fra sin partner på de korte flyvninger. Alternativt kan man evt. bytte sig frem undervejs, hvis afsavnet bliver for stort.

Men i første omgang, bedes man sætte sig på det sæde, som står på ens boardingkort.

VIGTIGT: I Kastrup bliver bagagen kun tjekket ind til Tokyo Haneda. I Haneda skal vi igennem de japanske indrejse formaliteter. Dette betyder, at vi efter paskontrollen skal hente vores bagage, inden vi går igennem tolden. Efter tolden fortsætter vil i samlet flok til indenrigsskranken for at tjekke vores bagage ind til Kumamoto.

Vi har vedlagt et opdateret program for turen samt ny opdateret flyplan og en liste med hotellerne, hvor vi skal bo undervejs på turen.

Endelig skal vi også henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt, at man medbringer en weekend taske/kuffert, da vi ikke har adgang til den store kuffert mellem Yatsushiro og Osaka.

Endvidere er der her lidt info om de 2 marchture, vi skal deltage på i Japan og Kina:

23th Kyushu International Three-Day March I Yatsushiro 11. – 13. Maj 2018:

På denne tur er der hver dag 3 distancer at vælge imellem: 10 Km, 20 Km og 30/40 Km.

De 2 første dage er den lange rute 40 km og den sidste dag er den 30 km.

De korte ruter bliver gået i et forholdsvist fladt terræn, hvorimod der kan være enkelte større stigninger på 30/40 Km ruten.

Der er samlet start for hver enkelt distance:

30/40 Km starter kl. 07.30, 20 Km starter kl. 08.30 og 10 Km starter kl. 10.00.

Det anbefales, at man ankommer til startpladsen 10-15 min. før start.

Fredag og lørdag skal man være i mål senest kl. 16.30 og søndag senest kl. 16.00.

Om fredagen bliver der afholdt et velkomst party med forskellig underholdning i start / mål området. Velkomstpartiet starter kl. 17.00 og varer formentlig ca. 2 timer.

Om søndagen afholdes der IML Ceremoni. (Tidspunktet kendes ikke pt.)

Der er ca. 2 km fra hotellet til startstedet. Torsdag eftermiddag går vi i samlet flok ned til startstedet for at hente vores startkort.

16th Dalian International Walking Festival 19. – 20. Maj 2018:

På denne tur er der også hver dag 3 distancer at vælge imellem:

Om lørdagen er der 5, 20 og 30 Km og om søndagen er der 5, 10 og 20 Km.

Det er et nyt startsted i forhold til sidste gang vi deltog, så ruterne kendes ikke, men de vil uden tvivl være forholdsvis flade.

Der er formentlig start både lørdag og søndag fra kl. 07.00 og begge dage skal man være i mål senest kl. 16.00. Disse tider bliver bekræftet efter ankomsten til Dalian.

Der er ca. 5 km fra vores hotel til startstedet og det anbefales at tilbagelægge denne tur i taxi. (Turen koster formentlig 20-25 CNH (20-25 Dkr.)

Der uddeles gratis drikkevand langs ruten for hver ca. 4 km og derudover var der, sidst vi var der, rigeligt med private rastepladser, hvor man kunne købe mad og drikkevarer. Herunder også øl på en del af dem, men ikke på alle sammen.

Der var ligeledes rigeligt med toilet muligheder langs ruten, men det kræver kø kultur, hvis man kommer sammen med den store flok.

Der bliver formentlig ikke uddelt noget startklip og der er formentlig heller ikke nogen kontroller langs ruten. Når man kommer i mål, får man et stempel som bevis på gennemført tur.

I og med at der formentlig ikke er noget startklip, er der flyvende start efterhånden, som man ankommer til startområdet.

Man skal ikke forvente, at det er muligt, at købe noget drikkeligt eller spiseligt i start og mål området. I mål området er det formentlig muligt at købe en medalje, hvis man ønsker det, samt IML landebar.

I både Yatsushiro og Dalian anbefales det, at man medbringer sit eget drikkekrus på marchturene.

Transport:

Turens pris inkluderer følgende transport:

Alle fly som beskrevet i programmet samt transport mellem lufthavne og hoteller samt undervejs på turen mellem de forskellige byer.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at vi ofte vil benytte os af offentlige transportmidler. Så det bør man være opmærksom på, når bagagen pakkes, da dette indebærer, at man selv skal fragte sin bagage fra sted til sted. Så det kan anbefales at pakke japansk (= let J).

Ikke inkluderet: Alt lokal trafik i forbindelse med sightseeing på egen hånd samt transport mellem vores hotel og start / mål på marchturene.

Bagage:

Da vi på turen fra Yatsushiro til Osaka via Hiroshima skal med offentlige transportmidler, vil det ikke være muligt, selv at medbringe den store del af ens bagage. Dette skyldes, at Shinkansen (Det japanske højhastighedstog) ikke er indrettet, så der også er plads til bagage af europæisk format. (De fleste japanere rejser altid kun med håndbagage)

Vi vil derfor få fragtet den store kuffert fra Yatsushiro til Osaka med et fragtselskab. Bagagen afleveres på hotellet søndag aften. Tidspunktet meddeles på turen, men det bliver formentlig mellem kl. 18.00 og 19.00.

Så det er vigtigt, at man medbringer en ”weekend kuffert” til de 3 dage mellem Yatsushiro og Osaka.

Man kan endvidere også vælge, at efterlade en del af sin bagage på hotellet i Osaka, hvor der er mulighed for bagage opbevaring, mens vi er i Dalian. Der er jo i princippet ingen grund til, at slæbe alt det beskidte tøj med til Dalian, når vi kommer tilbage på det samme hotel i Osaka 4 dage senere.

Overnatning:

Med enkelte undtagelser er alle værelser ”Twin Rooms” med 2 enkeltsenge.

Vi har endvidere forsøgt, at få ikke ryger værelser i så stort omfang som muligt. Det har dog ikke været muligt på alle værelser, da rygning er meget udbredt på de japanske hoteller og der derfor ofte kun et meget begrænset antal ikke ryger værelser. Så vi beder om forståelse for dette.

Forplejning:

Alle hoteller er booket med morgenmad, dog skal vi i forbindelse med marchturene samt på nogen af rejsedagene være forberedt på, at det ikke er muligt at få tidligt morgenmad. Hvis dette er tilfældet, må man i stedet klare sig med selvforplejning.

Derudover har vi arrangeret 2 gange fællesspisning i forbindelse med turen.

Vejrudsigt:

Yatsushiro: Her er gennemsnits temperaturen i Maj måned ca. 15 grader om natten og 25 grader om dagen og der er i gennemsnit 11 regnvejrsdage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 162 mm.

Dalian: Her er gennemsnits temperaturen i Maj måned ca. 12 grader om natten og 20 grader om dagen og der er i gennemsnit 7 regnvejrsdage. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 47 mm.

T-shirts:

I Japan bruger vi alle sammen vores Team Danlux T-Shirt den 1. march-dag, samt til Velkomstpartyet, som afholdes samme dag i mål området fra kl. 17.00.

I Kina tager vi den på til Velkomstpartyet fredag aften samt på marchturen dagen efter.

Valuta / Prisniveau:

Det anbefales, at man hjemme fra veksler Japanske Yen (JPY) og Kinesiske Yuan (CNY).

Begge valutaer kan veksles i de større danske banker, men skal ofte bestilles et par dage i forvejen.

Hvor meget man skal veksle er selvfølgelig individuelt.

Japan:

Man kan forvente, at prisniveauet i Japan er stort set det samme som i København. Så alt efter smag og behag, skal man forvente at betale stort set det samme for et måltid mad i Japan som i København. Priserne på øl svarer også til niveauet i København.

Hvis man derimod vælger at drikke vin, skal man forvente betydeligt højere priser, end vi er vant til i Europa. Japanerne drikker i stedet sake, som er risvin og her er prisen på den sake, som de drikker til maden ofte sammenlignelig med priserne på øl. Men ligesom med vin, findes der både billig og meget dyr sake.

Endvidere skal man være opmærksom på, at der er mange restauranter i Japan, som ikke accepterer kreditkort. Så det er vigtigt, at man har kontanter med. Endvidere er det muligt, at hæve ekstra kontanter med udenlandske kreditkort i de fleste 7 Eleven butikker samt på posthusene.

Kina:

Det generelle prisniveau i de lokale forretninger og restauranter er ekstremt lavt i forhold til i Danmark. Men der er store forskelle på priserne, hvis man besøger vestligt orienterede barer og restauranter som for eksempel de store hotellers restauranter og barer.

1 måltid mad inkl. ½ liter øl kan på en pæn lokal restaurant fås for ca. 50 CNY (48 kr.) og endda også endnu billigere, hvis man opsøger de mere primitive steder, hvor hygiejnen til gengæld heller ikke lever op til danske forhold. – På de lokale restauranter tager de formentlig ikke kreditkort.

Hvis man derimod vælger at spise på de vestligt orienterede restauranter eller på de store hotellers restauranter koster et måltid mad hurtigt 200 CNY og opefter.

Det samme gælder priserne på øl. På en lokal restaurant kan man være heldig at få en stor øl (60 cl) for helt ned til 6 CNY. I hotellets bar risikerer ½ liter fadøl derimod at koste 50 CNY. En kop kaffe derimod er rimelig dyr og koster ofte 25-30 CNY.

Endvidere opkræver hotellernes restaurant og bar ofte 15 pct. service charge oveni den annoncerede pris. Service charge eksisterer derimod ikke på de lokale restauranter.

Det er ekstremt billigt at køre i Taxa i Dalian og der er rigeligt af dem. Man skal sjældent vente mere end 30 sekunder, før man har fået fat i en Taxa. Sidst vi var der, kostede det 8 CNY for de første 3 km og herefter ca. 2 CNY for hver efterfølgende km. Efter kl. 22.00 bliver der lagt 30 pct. oveni prisen.

De 4 dage vi er i Dalian skal vi forvente følgende udgifter: Aftensmad lørdag og mandag aften, Evt. frokost i 3 dage, Evt. køb af medalje og IML landebar, Evt. souvenirs, Taxa til og fra Start / Mål og til sidst selvfølgelig lommepenge.

TIDSPUNKTER:

DET ER MEGET VIGTIGT, AT DE TIDER SOM ER OPGIVET I PROGRAMMET ELLER SOM OPLYSES PÅ TUREN OVERHOLDES !

HVIS MAN IKKE ER KLAR TIL AFGANG PÅ DE OPLYSTE TIDER, NÅR VI SKAL VIDERE MED BUS / TOG / FLY, VIL MAN BLIVER EFTERLADT PÅ HOTELLET OG ALT VIDERE TRANSPORT TIL MAN IGEN MØDER GRUPPEN, VIL VÆRE FOR EGEN REGNING.

SÅ VI VIL ANBEFALE, AT MAN PÅ HVERT VÆRELSE STILLER 2 VÆKKEURE TIL DET TIDSPUNKT MAN SKAL OP.

 

 

 

Mandag den 7. maj 2018: København – Kumamoto. Vi mødes vi på STARBUCKS i Kastrup Lufthavn Terminal 3 (SAS Terminalen) kl. 10.00 – 10.30.

  1. maj 2018: Ankomst Kumamoto kl. 16.30. Efter ankomsten til Kumamoto fortsætter vi med bus til vores hotel i Yatsushiro. Vi håber på, at vi er fremme ved hotellet senest kl. 20.00.
  2. maj 2018: Sightseeing på egen hånd i Kumamoto. Dagen bruges til ”afklimatisering” og sightseeing på egen hånd. Vi vil foreslå, at man tager toget til Kumamoto, som er ”hovedstaden” i Kumamoto prefecture. Byen har godt 700.000 indbyggere. Det tager ca. 30 min. med tog fra Yatsushiro til Kumamoto. Byen er specielt kendt for dets slot ”Kumamoto Castle” som desværre blev delvist ødelagt under jordskælvet i 2016. Til frokost / aftensmad kan man evt. besøge en af Kumamoto´s mange ”Basashi” restauranter, hvor der serveres råt hestekød.
  3. maj 2018 – Yatsushiro. Formiddagen bruges til sightseeing på egen hånd i Yatsushiro, hvor man bl.a. kan besøge resterne af Yatsushiro Castle (Slot). Kl. 15.00 går vi i samlet flok til startstedet for at hente vores startkort. Om aftenen vil vi forsøge at arrangere velkomstmiddag.
  4. maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 40 km. Kl. 17.00 er der Velkomst Party i start / mål området.
  5. maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 40 km.
  6. maj 2018: 23th Kyushu Int. Three-Day March. Distancer på 10, 20 og 30 km. Bagagen som skal sendes til Osaka afleveres søndag aften i hotellets reception. (Tidspunktet meddeles på turen)
  7. maj 2018: Shinkansen til Hiroshima. Omkring kl. 8 tager vi toget til Hiroshima. Størstedelen af turen foregår med det japanske højhastighedstog Shinkansen. Turen tager ca. 2 ½ time, således at vi ankommer til vores hotel i Hiroshima omkring kl. 11. Her stiller vi vores bagage, inden vi i samlet flok fortsætter til Hiroshima Peace Memorial Park til minde om alle de døde efter Atombomben, som faldt over Hiroshima den 6. august 1945. Efter ankomsten til Parken er der sightseeing på egen hånd i parken og Hiroshima Peace Memorial Museum. Besøget på museet er en meget gribende oplevelse, som uden tvivl, kan fremkalde en enkelt tåre hos den ene eller anden besøgende. Efter besøget på museet finder man selv tilbage til hotellet, hvor værelserne fordeles omkring kl. 18.
  8. maj 2018: Heldags udflugt til Øen Miyajima. Sightseeings tur til øen Miyajima, som ligger lige udenfor Hiroshima. Afgang med bus og guide fra hotellet kl. 09.00. Efter ankomsten til Øen omkring kl. 10.30 har vi ca. 5 ½ time til sightseeing på Øen med en lokal guide, hvor vi bl.a. ser Itsukushima Shrinen, som står ude i vandet og som er et af Japans mest kendte varetegn. Al sightseeing på Miyajima foregår til fods, da vores bus bliver på fastlandet. – Men afstandene er korte. Kl. 11.30 snupper vi en hurtig frokost, hvor vi skal smage områdets specialitet Oyster Okonomiyaki. Sidst på eftermiddagen tager vi båd og bus tilbage til Hiroshima.
  9. maj 2018: Shinkansen til Osaka. Omkring kl. 8 tager vi Shinkansen til Osaka. Turen på ca. 350 km tager ca. 1 ½ time. Her stiller vi vores bagage på hotellet, inden der er tid til sightseeing på egen hånd i Osaka indtil kl. 18, hvor værelserne fordeles.
  10. maj 2018: Heldags udflugt til Kyoto. Sightseeing tur til Kyoto med bus og guide. Afgang fra hotellet kl. 08.00. I Kyoto skal vi se Fushimi Inari Shrine, Kinkakuji Templet med den gyldne pavillion, Sanjusangendo med de 1001 statuer og til sidst Kiyomizu Templet. Kl. ca. 12.30 spiser vi frokost. (Buffet) Vi er tilbage i Osaka omkring kl. 18.00.
  11. maj 2018: Fly til Dalian I Kina. Afgang fra Hotellet kl. 08.00. (Man kan evt. efterlade en del af sin bagage i Osaka) Efter ankomsten til Dalian fortsætter vi med metroen til vores hotel. Vi forventer at ankomme til hotellet senest kl. 16.00 Om aftenen arrangeres der velkomst party.
  12. maj 2018: 16th Dalian Int. Walking Festival. Distancer på 5, 20 og 30 km.
  13. maj 2018: 16th Dalian Int. Walking Festival. Distancer på 5, 10 og 20 km. Kl. 18.15 Afgang fra hotellet til Fælles aftensmad.
  14. maj 2018: Sightseeing på egen hånd i Dalian.
  15. maj 2018: Fly retur til Osaka. Afg. Kl. 05.15 med Taxa til Lufthavnen. Vi forventer at ankomme til hotellet i Osaka kl. 14.00, hvor vi skal bo på samme hotel, som vi forlod fredag morgen. Vi håber, at vi kan fordele værelserne med det samme. Resten af dagen bruges til sightseeing på egen hånd.
  16. maj 2018: Sightseeing på egen hånd. Her er der frit valg på flere forskellige hylder. Man kan selvfølgelig vælge at blive i Osaka, men man kan også besøge Kyoto eller Nara, som var Japans første permanente Hovedstad fra år 710 til 784. Nara har ligesom Kyoto mange flotte templer, bl.a. verdens ældste træ konstruerede bygning Horyuji Templet, som er dateret tilbage til år 607. Hovedparten af disse ligger koncentreret i Nara Parken, et stor grønt område midt i byen. I parken går mere end 1000 vilde, men tamme shika-hjorte frit omkring, et levn fra den tid, hvor hjorte blev betragtet som guddommelige budbringere. Det tager godt 1 time at komme fra Osaka til Nara med toget.
  17. maj 2018: Fly fra Osaka til København. Så er det tid til at vende næsen hjemefter igen. Afgang fra Hotellet kl. 07.30

Inkluderet i prisen: • Fly København – Kumamoto. • Højhastighedstog mellem Yatsushiro og Hiroshima. • Højhastighedstog mellem Hiroshima og Osaka. • Fly Tur / Retur Osaka – Dalian. • Fly Osaka – København. • Al transport mellem Lufthavne og Hoteller. • Tog til Hiroshima Peace Memorial Park. • Heldagsudflugt med guide til Øen Miyajima inkl frokost. • Heldagsudflugt med guide til Kyoto inkl frokost. • 16 overnatninger i delt dobbeltværelse. • Minimum 10 gange morgenmad. • 2 gange fællesspisning. • Startkort til Kyushu Int. 3 Days March. • Velkomstparty til Kyushu Int. 3 Days March. • Startkort til Dalian Int. Walking Festival. • Velkomstparty til Dalian Int. Walking Festival. • 2 Team Danlux T-Shirts

 


Leave a Reply